E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Arbejdsmiljølovens farlighedsbegreb

For at opnå sikkerhed for at stoffer og materialer altid kan anvendes fuldt forsvarligt på arbejdspladserne, har man i Danmark valgt at udvide den gruppe af stoffer og materialer, der anses for at være ”farlige” og kræver sikkerhedsforanstaltninger på arbejdspladsen, til at omfatte flere stoffer end dem, der efter kemikalie-loven skal klassificeres og advarselsmærkes.
Følgende anses for at være farlige i arbejdsmiljøet:

  • Stoffer og materialer, der skal klassificeres efter kemikalielovgivningen
  • Stoffer og materialer, der er optaget på Arbejdstilsynets liste over grænseværdier
  • Asbestholdige materialer
  • Isocyanater og epoxy-materialer
  • Materialer, som indeholder stoffer, der anses for at være
    kræftfremkaldende
  • Materialer, der indholder organiske opløsningsmidler eller
    andre flygtige stoffer

Stoffer og materialer, der er omfattet af dette farlighedsbegreb, skal bl.a. anmeldes til Produktregisteret og have tildelt et produktregistre­ringsnummer (PR-nummer) og skal forsynes med brugsanvisninger.
Arbejdstilsynet fastlægger med en særlig liste, hvilke stoffer og materialer der anses for at være kræftfremkaldende i arbejdsmiljøet. Denne liste indeholder ikke alene de stoffer, der skal klassificeres efter kemikalie­lovgivningen, men også alle de stoffer og materialer, der af FN’s Verdens­sundhedsorganisations (WHO, World Health Organisation) center for kræftforskning (IARC, Internatio­nal Agency for Research on Cancer) er vurderet som muligt kræftfremkaldende hos mennesker. Denne liste findes i AT-anvisningen med grænseværdilisten. De særlige sikkerhedsforanstaltninger, der gælder for arbejde med stoffer, der er anført på denne liste, og produkter med indhold af stofferne, fremgår af en bekendtgørelse om forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer. Blandt stoffer, der anvendes til plastråvarer, findes bl.a. isocyanaten toluen­diisocyanat (TDI), styren og phthalaten di-2-ethylhexylphtha­lat (DEHP) på listen, der også omfatter fx træstøv, motorbenzin, udstødningsgasser fra benzinmotorer og tobaksrøg.
Arbejdstilsynet har også opstillet en liste over organiske opløs­ningsmidler; den findes i anvisningen med grænseværdier. Reglerne for produkter med indhold af disse stoffer findes i en bekendtgørelse herom.