E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Værktøjet

Ekstruderen er monteret med et nedadrettet værk­tøj med et ikke defineret antal huller, der former runde massive stænger/tråde/fibre med en diameter fra få µm til flere mm.

Monofilamenter på vej  gennem trækstation  og ind i varmeovn

Monofilamenter på vej gennem trækstation og ind i varmeovn

Principopbygning  af monofilamentanlæg

Principopbygning af monofilamentanlæg

Virksomhederne anvender forskellige værktøjer til forskellige typer af plast. Samtidigt råder man over større og mindre værktøjer til forskellige diametre.
Ved at skifte matricen på det enkelte værktøj kan der produceres flere forskellige diametre, men kun inden for et begrænset område.
De materialer, der anvendes, kan være PP, PA, PMMA og PET som de nok mest kendte fra tekstilindustrien. Desuden ekstruderes PE samt nogle af de førnævnte til fiskesnøre, garn, børstehår og stive kostehår til fejemaskiner.
I ekstruderen trykkes det varme plastmateriale ud gennem værktøjet, hvor det passerer dysen med hullerne og kommer ud som massive tråde. Disse føres ned gennem et vandbad (kølekar 1). Et sæt af forskudte trækvalser efter vandbadet fastholder filamenternes hastighed.
Filamenterne føres gennem ovn 1 (vand eller varm luft), som blødgør filamenterne. Et sæt trækvalser, som har højere hastighed end valserne før varmeovnen, strækker filamenterne til tyndere fibre. Tynde fibre køles af den omgivende luft, mens tykkere fibre køles i kølekar 2.
Efterfølgende kan der være tilsluttet en ekstra ovn 2, hvis temperatur er højere end ovn 1’s. Deri opvarmes fibrene til over plastens glasovergangstemperatur, hvorved dens ”hukommelse” slettes, så den ikke mere kan vende tilbage til den oprindelige form.

I visse tilfælde kan det være nødvendigt atter at afkøle fibrene. Det fore­går i kølekar 3. Trækvalserne efter kølekar 3 kører i nogle tilfælde med nogle få procent lavere hastighed. Derved opnår de før helt ud­strakte molekyler at få lov til at trække sig en anelse sammen igen, hvorved man opnår en lille elasticitet i fiberen.
Tænk fx på en fiskesnøre. Den er elastisk indtil molekylerne er rettet helt ud, derefter brister den.

Monofilamentanlæg

Monofilamentanlæg
Ekstruder med værktøj til otte monofilamenter, vandkasse og trækstation. Værktøjet er monteret med smeltepumpe.