E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

De første sprøjtestøbemaskiner

Når man foretager et historisk tilbageblik med hensyn til sprøjtestøbemaskinen, dukker der et patent op med nummeret US-patent nr. 133229, som er dateret november 1872. Dette patent er udtaget af brødrene John W. og Isaiah Hyatt på en vertikal propmaskine, opbygget med en sprøjteenhed og en lukkeenhed til lukning af værktøjet.

Sprøjtestøbemaskine US-patent nr. 133229

Sprøjtestøbemaskine US-patent nr. 133229
Principskitse af sprøjtestøbemaskine model 1875 med værktøj til sprøjtestøbning af plastbelægning på håndtaget til en barberkost Sprøjtestøbemaskinen er meget simpel, men dens funktion kan sammenlignes med en nutidigs. Sprøjtestemplet presser med en kraft P det smeltede materiale fra den opvarmede cylinder ind gennem indløbskanalen og ind i sprøjtestøbeværktøjet. Trykket fra sprøjtestemplet, der opgives i MPa, omsættes inde i formen til en åbnekraft, der vil forsøge at åbne sprøjte­støbeværktøjet med kraft × areal. Derfor skal lukkekraften være mindst lige så stor for at kunne holde værktøjet lukket.

Få år efter udviklede brødrene Hyatt en sprøjteteknik med ud­gangspunkt i materialet nitrocellulose. Med den nyudviklede, vertikale sprøjtestøbemaskine omsprøjtede man et trægreb til barberkoste med nitrocellulose.
Nitrocelluloses lette antæn­de­lighed stod imidlertid i vejen for en yderligere udbredelse og ud­vikling af sprøjtestøbemaskinen og sprøjtestøbeteknikken.

Buchholtz’s sprøjtestøbemaskine

Buchholtz’s sprøjtestøbemaskine
Maskinen er en såkaldt håndaktiveret stempelsprøjtestøbemaskine.

Først i årene 1917 til 1919 blev den første virkelige sprøjte­støbemasse ud­viklet af Eichen­grün i Berlin. Sprøjtestøbe­massen var den til sammenligning med nitrocellulose ufarlige acetylencellulose.
På basis af Eichengrüns ideer byggede berlineren Buch­holtz en sprøjte­støbemaskine, som har dannet baggrund for senere udviklinger af sprøjtestøbemaskiner.

Torpedo-sprøjteenheden fra en stempelsprøjtestøbemaskine

Torpedo-sprøjteenheden fra en stempelsprøjtestøbemaskine

Der gik mange år, inden der for alvor kom gang i produktionen af sprøjte­støbemaskiner. I 1930-40’erne var sprøjtestøbemaskinen endnu relativt primitiv. Datidens maskiner var slet ikke automatiske, idet lukning og åb­ning af værktøjet foregik med håndkraft via et vægtstangs­princip. Indsprøjt­nin­gen var ligeledes manuel via et vægt­stangsprincip, dvs. teknikken var relativt simpel, og der blev slet ikke arbejdet med de tryk, som der arbejdes med i dag.