E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Phenolplast

Phenolplast er polykondensationsprodukter af phenol og formaldehyd. De er hærdeplast – hårde og stive samt sprøde eller kærvfølsomme. Som støbemasse anvendes phenolplast derfor altid sammen med fyldstoffer eller for­stærkningsfibre.
Phenolplast er den næstældste plast og den ældste hærdeplast og helsyntetiske plast. Phenolplast blev første gang udviklet i 1909 af belgieren Leo Baekeland, men blev produceret i USA af Union Carbide og forhandlet under navnet Bakelit®.
Der er to typer af phenolpolymerer: resol, som fremstilles ved en ét-trinsproces, og novolak, der fremstilles i to trin.
Resol dannes ved overskud af formaldehyd i reaktionsblandingen. Reak­tionen afbrydes, før der er sket væsentlig tværbinding, så formgivning senere kan foregå under samtidig dannelse af de resterende tværbindinger.
Ved reaktion mellem phenol og underskud af formaldehyd dannes et fast mellemprodukt, kaldet resitol, som senere kan færdigreagere (hærde) ved tilsætning af den manglende mængde formaldehyd. Resitol forhandles med hexamethylentetramin iblandet. Ved opvarmning spaltes dette stof til formaldehyd og ammoniak. Herved leveres den manglende mængde formaldehyd, og ammoniakken virker som katalysator.

Principiel opbygning af den  tredimensionale netværks- struktur i phenolplast

Principiel opbygning af den tredimensionale netværks- struktur i phenolplast