E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Punkt 5b: Modtryk

  • Modtrykket skal indstilles, hvad enten det er et stort eller et lille modtryk, eller om det valgte modtryk er nul.
  • Modtrykket må nødvendigvis opbygges under opsnekningen. Snekken transporterer materialet frem gennem sprøjtecylinderen under ned-smeltning og frem foran snekkespidsen, hvor der vil opstå et tryk af det stadigt fremstrømmende materiale. Det opbyggede tryk skal overvinde modtrykket bag ved snekken, for at snekken kan bevæge sig bagud i sprøjtecylinderen. Dvs. dette tryk i smeltematerialet omsættes altså indirekte til det såkaldte ”modtryk”.
    – Den hastighed, hvormed snekken skubbes bagud, bestemmes for så vidt af, hvor højt modtrykket er indstillet (højt modtryk betyder langsom opsnekning).
  • Modtrykkets opbygning foregår via en drøvleventil, også benævnt ”kontradrøvleventil”. Ved at drøvle hindres hydraulikoliens frie returløb fra hydraulikcylinderen til olietanken.
  • Såfremt maskinen er udstyret med en åben dyse, kan der ikke opbygges et modtryk under manuel opsnekning, idet materialet blot vil løbe ud ad den åbne dyse.

Det samme gælder, hvis opsnekningen foregår under fuldautomatisk produktion, såfremt den åbne dyse er kørt væk fra værktøjet eller bare aflastet.
I en sådan situation må dysen blive stående fremme mod værktøjet un­der opsnekningen, og først når opsnekningen er tilendebragt, kan dysen aflastes eller tilbageføres.
Det vil sige, at der skal indstilles en dysetilbagetid for aflastning eller tilbageføring, som først må udløbe, umiddelbart efter at doseringen er tilendebragt.
Denne dysetilbagetid betyder ikke nødvendigvis, at dysen kører tilbage, men blot at den aflastes, afhængigt af den indstillede dysetilbagevej.
Ved dyseaflastning menes der, at det hydrauliske tryk på sprøjteenhedens anlægscylinder fjernes.

  • Modtrykket indstilles eller vælges i overensstemmelse med anvisning-erne i ”Systematisk indkøring”.