E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Sidefødt slangehoved

Det sidefødte hoved har bevægelig dorn, hvilket betyder, at dornen går hele vejen op gennem hovedet og op til hydrau­lik­cylinderen, som sidder på toppen af hovedet. Plasten kommer således ind gennem siden af hovedet og skal be­væge sig på begge sider rundt om dornen og mødes på modsatte side.
Det resulterer i en svejsesøm/sammenflyd-ningssøm i plasten.

Slangehoved med bevægelig dorn

Slangehoved med bevægelig dorn
Her fremkommer en svejsesøm, når plaststrømmene mødes på modsatte side af dornen.

Forskellige udformninger af dornen for at opnå bedst mulig sammenflydning af plasten

Forskellige udformninger af dornen for at opnå bedst mulig sammenflydning af plasten
1. Dorn med hjertebladsudformet fordeler. 2. Fordelerkanal med kileformet fordeler. 3. Fordeler i konussektion. 4. Fordeling i to diametralt modsatte kanaler. 5. Dobbelt hjertebladsudformet fordeler til fremstilling af to-farvet slange. 6. Fordeler med kanal for transparent stribe. 7. Dobbelt hjertebladsudformet fordeler til to-lags slange (coatning).

Ved letflydende materialer vil der sjældent være problemer med denne søm. Men ved sejtflydende materialer kan der ofte være problemer med at få en holdbar søm. Ofte vil der også være misfarvning af materialet i sømmen, hvilket kan skyldes, at materialet fly­der langsommere der, hvor det berører hovedets flader. Langs skillevæg­gen, hvor de to materialestrømme mødes, glider materialet normalt langsommere, og ofte vil dette medføre forlænget opvarmning af plasten og dermed begyndende nedbrydning eller misfarv­ning.
Ekstra tilførsel af varme til dette område af hovedet kan være en mulig løsning på problemet. Derved mindskes gnidnings­modstanden mod metallet. Men efter at have passeret uden om dornen skal plasten flyde sammen igen. Derfor er hovedet udført med god plads i toppen af hovedet. Dette forstørrede rum mindskes ned mod dysen for at opnå en trykstigning omkring materialet, således at det presses sammen til en sammenhængende masse.
Man må dog altid være opmærksom på, at hvor plastsmelten har været skåret op, er der risiko for en dårlig svejsesøm/sammenflydningssøm.
For at lede plaststrømningen mest muligt ensartet er der udviklet dorntyper med forskellige strømnings­kanaler. Mest anvendt er nok hjerteformet strømnings­kanal.

En ting, man skal tage hensyn til ved det sidefødte hoved, er, at strømningen vil finde sted, hvor der er kortest mulig vej til dysen, hvilket bevirker, at plasten har en tendens til at løbe hurtigere ned langs indløbs­siden af dornen. Slangen vil da umiddelbart blive tykkere i indløbssiden.