E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Opstart og stop af folieanlæg

Opstart og nedlukning af folieanlæg skal foregå på en kontrolleret og systematisk måde. Nedenfor findes de overordnede procedurer for disse processer, som naturligvis skal tilpasse forholdene i den lokale produktion.

Opstart af folieanlæg

Husk klargøring af linjen inden opstart

  1. Træk snor igennem systemet
  2. Start ekstruderen
  3. Kør knaldluft ud
  4. Opsaml spildet i container/vandbad
  5. Start køleblæser
  6. Kør et lille stykke slange, og klem den sammen
  7. Luft i slangen, blæs op så den bliver tynd
  8. Snor på boblen
  9. Træk op gennem valserne
  10. Luk valserne
  11. Træd vikleren
  12. Juster bredde (luft)
  13. Juster tykkelse (snekke-/aftrækshastighed)

Stop af folieanlæg

  1. Luk for materialetilførsel, lad ekstruderen køre tom (even- tuelt kun i fødezonen)
  2. Når folien brister, stop ekstruderen
  3. Lad en strimmel materiale ligge oven på dysespalten for at lukke for iltning i værktøj
  4. Stop følgeudstyr, når folien er spolet op*
  5. Fjern folierulle på maskinen
  6. Sluk for varmesystemet
  7. Sluk for kølesystemet
  8. Luk for trykluft
  9. Åbn trækvalser og klemvalser
  10. Sluk for hovedkontakt

* Nogle virksomheder anbefaler, at man stopper med boblen hængende ned over dysen. Derved undgår man at skulle trække snor igennem systemet. Samtidigt er det let at samle den nye folie med den gamle boble.

Knaldluft

Når man starter en ekstruder op, som har været stoppet og nedkølet med plastmateriale i ekstruder og værktøj, er der stor sandsynlighed for, at der fra dysen lyder et eller flere høje knald. Årsagen kan skyldes to forhold.

  1. Plastmaterialet er måske termisk følsomt, hvilket har resulteret i, at der er dannet monomere stoffer under den forholdsvis langsomme nedkøling, samt en time eller mere til genopvarmningen. Trykket inde i værktøjet medfører, at disse monomere stoffer (gasser) er kraftigt komprimeret, og når disse kommer frem til dysen, og det omgivende tryk forsvinder, vil dette ofte frembringe højlydte knald, når den omgivende plast ”springer som en ballon”.
  2. Den anden årsag kan skyldes, at plasten omkring snekken har opsuget fugt under nedkølingen og genopvarmningen (evt. kondensfugt). Når ny tilførsel af plast evt. forhindrer fugten i at undvige bagud mod tragten, tvinges dette fugtige materiale ud gennem værktøjet. Fugten danner damplommer i materialet, og på grund af trykket i værktøjet vil der også her kunne høres højlydte knald, når damplommerne når frem til dysen og ”eksploderer”.

Da der altid vil være en vis risiko for at mindre plaststumper springer væk fra dysen ved disse små eksplosioner, skal man aldrig stå med ansigtet eller hænderne foran dysen under opstarten og frem til det ”nye materiale” kommer ud af dysen. I modsat fald kan man få ubehagelige brandsår. Øjnene er naturligvis meget sårbare i sådanne situationer. Stå altid bagved/ved siden af dysen, således at evt. ”sprøjt” ikke kan ramme dig. Brug desuden briller og handsker.
Der er eksempler på, at overophedet plast (pga. fejl i tempereringsudstyr) har sprøjtet flere meter væk fra dysen under opstart.