E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Polymerers krystallinitet

Man har undersøgt strukturen af énkrystaller (enkelte krystaller) af polyme­rer. Det viser sig, at en lang række polymerer med kæde­molekyler har en vis tendens til at danne krystal-lignende områder. Hos polymererne kaldes så­danne om­råder ikke krystaller, men krystallitter, fordi de er væsentligt for­skellige fra krystaller, selv om de ligner krystaller på nogle punkter. Ind imel­lem sådanne krystallinske områder vil der altid være områder uden nogen form for orden. Disse ikke-krystallinske eller amorfe områder dannes po­pulært sagt, fordi kædemolekylerne er så lange, at de let kommer i uorden.

Krystaller og krystallitter

Som nævnt i teksten, kaldes de ordnede, krystal-lignende områder i polymerer ikke krystaller men krystallitter for at antyde, at de på væsentlige punkter afviger fra krystaller, selv om de på andre punkter ligner dem. Da polymerer ikke kan være 100 % krystallitiske, er der mest korrekt at kalde dem delkrystallitiske. Til daglig i plastbranchen siges og skrives ofte blot delkrystallinske eller krystallinske. Man siger ikke, at plastene krystallitiserer, blot at de krystalliserer. Tilsvarende taler man om krystallisation og efterkrystallisation. Smeltepunktet kaldes den krystallinske smeltetemperatur eller det krystallinske smeltepunkt.

Den andel af en polymers masse, der er krystallittisk, kal­des krystalliniteten. I polyethylenmolekyler uden forgreninger eller med meget korte forgreninger (line­ære molekyler som i PEHD) er krystalliniteten stor, mens stoffer med forgrenede molekyler (fx PELD) og stoffer med store side­grupper af atomer knyttet til “rygraden” af carbonatomer (fx polystyren) har ringe eller slet ingen tendens til at danne krystallitter. Dette spiller en stor rolle for materialernes struktur og dermed for deres egenskaber.

Polyethylens opbygning
Molekylopbygning i poly­ethylen (ingen sidegrupper) og i polystyren (store sidegrupper)