E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Plastificeringsprocessen

Det egentlige mål med plastificeringsprocessen er at overvinde de kræfter, hvormed molekylerne hænger sammen – den indre tiltrækningskraft mellem molekylerne – og derefter lejre dem i en ny form.

Hanken i en bærepose kan blive meget lang, hvis vi har fyldt lidt for mange varer i posen. Det, der egentlig sker, er, at molekylerne flytter sig i forhold til hinanden, og at de retter sig ud på grund af trækket fra varerne og varmen fra hånden. Man kan også sige, at man overvinder den indre friktion i plastmaterialet eller den indre tiltrækningskraft mellem molekylerne.

Det er disse såkaldte forskydningskræfter, vi skal overvinde i ekstruderen. Det sker ved at tvinge materialets molekyler til at glide mod hinanden under transporten gennem ekstruderen.

Når snekken roterer, vil der foregå en fremadrettet transport, idet ud­fræsningen i snekken ligger som et gevind med meget stor stigning. Den maksimale transporteffekt må være, når materialet bevæger sig i en ret linje, parallelt med snekken. Den minimale transporteffekt er, når materialet følger snekkens rotation.

Under tragten (traverszonen) presses materialet ind i ekstruderen som granulat eller pulver. Der er altså mellem­rum mellem plastkornene, hvori der findes luft. I kompressionszonen klem­mes materialet sammen, og luften fortrænges hen imod tragten. Samtidigt sker der en trykopbygning hen imod værktøjet. Trykkets størrelse er også afhængigt af modtrykket i værk­tøjet og af eventuel filter/si.

Plastificeringens procesforløb

Ved fremstilling af en homogen plastmasse under højt tryk – ud fra granulat – ved enkeltsnekkeekstrudering er der ni trin i processen.

  1. Råvare ind.
  2. Sammentrykning og opvarmning.
  3. Smeltning på overflade af cylinder.
  4. Materialet er her i paknings-elastisk form.
  5. Materialet er her smeltet og under maks. tryk.
  6. Smeltet materiale blandes her.
  7. Materiale filtreres gennem si.
  8. Materialerotation stoppes gennem hulplade.
  9. Materiale formes til rundt tværsnit