E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Overfladestruktur

Selv om strukturen i flyderetningen ikke skulle være krystallinsk, men amorf, vil plasten hurtigt ved mødet med den kolde værktøjsoverflade forandre volumen. Det vil sige, at den vil opnå en hurtig volumenændring, der vil betyde, at der opnås en høj pakning af materialet.
De molekyler, der danner det efterfølgende lag oven på det første, vil på grund af plastens varmeisolerende egenskaber ikke blive kølet så hurtigt ned som det første lag, og skrumpningen vil under fyldningen være mindre, men bliver større, efter at emnet er kølet ned til stuetemperatur.
Således dannes der et lag af materiale yderst på emnets overflade. Tykkelsen varierer noget med materialetypen og de anvendte støbeforhold, men vil i de fleste tilfælde ikke være større end 0,1 mm.
Dette lag benævnes som overfladestrukturen, hvis struktur er ens på hele emnets overflade. Strukturen udmærker sig ved at have en stor pakning og ringe skrumpning.

Overfladestrukturen

Overfladestrukturen
Overfladestrukturen er ca. 0,1 mm tyk.

Overfladestrukturens eksistens kan bekræftes, ved at man tager et støbt emne, ridser overfladen på den ene side og bøjer emnet, således at det knækker langs med ridsen. De to emnedele vil modsat ridsen stadigt hænge sammen med en ganske tynd ”hud” som bindeled (hængsel). Dette bindeled er det yderste overfladelag, som ikke er knækket, men blot er bøjet.

Overfladestrukturen danner bindeled ved brud

Overfladestrukturen danner bindeled ved brud

Såfremt man i stedet for et sprøjtestøbt emne tager et ekstruderet emne og laver samme eksperiment, vil emnet brække helt over, idet ”huden” mangler, hvilket er helt i overensstemmelse med forarbejdningsmetoden, idet der ved ekstrudering ikke dannes et særskilt overfladelag.