E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Forholdet medllem snekkelængde og snekkediameter

De gamle ekstrudere var meget korte i forhold til snekkens diameter. Da man ikke var helt så god til at styre processen og måske ikke så god til at udnytte stålets egenskaber samt ikke havde moderne overvågningsudstyr, hændte det ofte, at snekken knækkede. Derfor blev snekkerne frem­stillet korte og tykke med god styrke.

Sådan er det ikke i dag. Nu søger man at lave snekken så lang som muligt for at give plasten så lang tid som muligt til at varmes op. Det be­tyder, at man skal være meget agtpågivende ved ekstruderen. Der er meget stor risiko, for at snekken knækker, hvis man er uopmærksom eller laver fejlindstillinger, eller der er fejl på udstyret.

Snekken i en ekstruder har sin arbejdslængde fra, hvor materialet falder ned fra tragten (gængerne starter), og til snekkespidsen.

For at få et indtryk af ekstruderens arbejdslængde, er det derfor nødvendigt at kende snekkens længde-diameter-forhold (L/D-forhold).

Man siger fx, at ekstruderen er en 20D, og mener der­med, at den effektive snekkelængde er 20 gange så lang som snekkediameteren.

Snekkelængden
angives ved snekkens arbejdslængde ”L”.

Diameteren
(målt på toppen af gængerne) angives med ”D”.

Eksempel på udregning af L/D-forhold

Snekkelængde: L = 1.000 mm
Snekkediameter: D = 50 mm

MANGLER 

Hvis det er en 60 mm snekke og fx en 15D-ekstruder,
er snekkelængden 60 mm × 15 = 900 mm.
Hvis det er en 60 mm snekke og fx en 30D-ekstruder,
er snekkelængden 60 mm × 30 = 1.800 mm.
Dette betyder reelt, at 30D-ekstruderen har dobbelt så lang tid til at opvarme
plasten som en 15D-ekstruder.

Udviklingen går i retning af endnu længere snekke i forhold til diameteren. I dag fremstilles der 35D-ekstrudere.

Det betyder, at man skal være meget opmærksom på alle procesparametre. Hvis der anvendes forskellige snekketyper i den samme ekstruder, er det vigtigt, at eventuelle maksimalbelastningsværdier korrigeres.