E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Afformningsfunktion og formslip

Afformningselementerne stifter, rørudstødere, afriverringe og afriverplader skal overføre passende store, mekaniske kræfter til emnet, således at det kan stødes ud af formen.
Høje og længe virkende eftertryk vil naturligvis besværliggøre af­formningen (emnet sidder hårdere fast i kaviteten), ligesom tynde emne­vægge (godstykkelser), specielt ved brudfølsomme og bløde materialer, kan have vanskeligt ved at overføre de nødvendige totale afformningskræfter til hele emnet.
Udstødere må derfor fortrinsvis placeres på sådanne steder, hvor hjørner, sidevægge, ribber og lignende på den ene side besværliggør afformning og på den anden side gennem deres afstivende virkning kan lede afformningskræfterne ind i emnet. Udstødere skal i øvrigt placeres, således at deformationen af emnet under afformningen bliver mindst mulig.
Enhver udstøder efterlader et mærke på emnet, hvilket der må tages hen­syn til, når udstødertype, antal, størrelse og placering bestemmes.
For at undgå finner omkring udstøderen skal der være god pasning mellem udstøder og føringshul (g6/H7), pasningen skal kun strække sig over 10-15 mm, resten af huldybden skal udbores med god frigang.

Udstøderareal og slipvinkler

Udstøderareal og slipvinkler
Emnet er indtegnet med slip­vinkler på alle æskens flader i udstøderretningen. End­videre er formen vist med fire forskel­lige udstøderarrangementer, som giver ret store udstøderarealer. Med de gule pindudstødere vil det til små æsker være nok med én udstøder i hvert hjørne. Til større æsker kan der supple­res med flere udstødere langs æskens sider og med de grønne stiftudstødere i æskens bund. Med de grønne udstødere indvendigt vil en udstøder i hvert hjørne være tilstrækkeligt til selv store æs­ker, men udluftning af æskens kerne mod vakuum er nødvendig. Denne fladudstøder giver et godt, stort udstøderareal med en udstøder på to sider af æsken. Med otte fladudstødere på æskens sider vil selv meget store æsker have tilstrækkeligt stort udstøderareal. Med disse fladudstødere skal kernen udluftes mod vakuum.

Formslip

Gennem vekselvirkning mellem formhulrumsudvidelse og den afkølende plastmasses svind kommer der relativt større fladekræfter mellem emne- og formvæg, hvilket betyder, at der optræder store gnidningskræfter (friktionskræfter), der skal overvindes ved afformning.
For at reducere disse kræfter skal alle flader, der ligger i af­formningsretningen, forsynes med slipvinkler. Slipvinklen afhænger af plastmaterialetype samt kavitetens overfladebeskaffenhed. Vejledende for glatte overflader opgives slipvinkler på mellem 0,5 og 3°, og ved struktureret (fx gnistet) overflade skal tillægges et ekstra slip på 1,5° pr. 0,02 mm ruhedsdybde.