E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Blødgøringsmidler

Ved tilsætning af blødgøringsmidler til termoplast kan man reducere – ofte ganske meget – på plastmaterialernes stivhed, hårdhed og smelte­viskositet. PVC forekommer fx i blødgjort tilstand med op til 50 % blødgøringsmiddel.

Gruppen af blødgøringsmidler omfatter faste og flydende, organiske forbindelser og blandinger heraf, som ved opløsning eller kvældning virker reducerende på de sekundære bindingskræfter mellem polymermolekylerne, hvorved plasten blødgøres.

Anvendelse af blødgøringsmidler påvirker glasovergangstemperaturen (Tg) ganske væsentligt. Tg sænkes, hvorved et materiale, der ellers ved stuetemperatur befinder sig i sin glastilstand, kan bringes i sin læder- eller gummiagtige tilstand.
En tilsvarende effekt kan i øvrigt også opnås ved copolymerisering, hvorved hjælpestoffet indbygges i polymerens kædemolekyler.
Mange anvendelser af plast- og lakråmaterialer var ikke mulige uden blødgøringsmidler.

Kamfer er formentlig det ældste blødgøringsmiddel; det blev allerede omkring 1870 brugt ved fremstilling af cellulosenitrat af nitrocellulose.
I dag findes der flere hundrede forskellige blødgøringsmidler til de mest forskellige formål. Det store antal fremkommer, fordi der stilles store fordringer til disse stoffer, og der findes intet, hvori alle egenskaberne forenes.

Af et blødgøringsmiddel forlanges, at det er:

  • Lysbestandigt
  • Kuldebestandigt
  • Varmebestandigt
  • Vandbestandigt
  • Vandskyende
  • Lugtfrit
  • Prisgunstigt
  • Farveløst
  • Sundhedsmæssigt ubetænkeligt
  • Ikke flygtigt
  • Ikke brandbart
  • Opløseligt
  • Foreneligt med plast og andre hjælpestoffer

En sådan ønskeseddel kan begribeligvis ikke opfyldes af noget enkelt stof.
Typiske stofgrupper, der anvendes som blødgøringsmidler i termoplast, er:

  • Estere
  • Polymerer
  • Chlorerede paraffiner
  • Modificerede olieprodukter

Omkring 80 % af blødgøringsmiddelforbruget anvendes til PVC, mens resten hovedsageligt bruges til celluloseplast.
En del af blødgøringsmidlerne er giftige for mennesker; det gælder fx phosphorsyreestere.
Desuden har estere af phthalsyre i de seneste år påkaldt sig sundhedsmyndighedernes opmærksomhed.