E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Behandling af opkværnet materiale

Ved anvendelse af opkværnet materiale – enten 100 % eller ved iblanding til nyt materiale – er der visse faktorer, man skal være opmærksom på.
Emner, som er kasseret på grund af de før omtalte fejl vedrørende fugtigt materiale, kan give problemer ved opkværning og genanvendelse. Den fugt, som ved første forarbejdning er blandet ind i materialet, lader sig kun vanskeligt fjerne ved ny fortørring.
Nedbrydningen af materialet kan også være så vidt fremskredet, at de tekniske værdier ikke længere kan opnås.
Opkværnet materiale er ligeledes meget uensartet i granulatstørrelse. Det kan spænde lige fra meget fint pulver til meget store korn. En sådan sammensætning kan give problemer under forarbejdningen, da fint pulver meget hurtigt opvarmes, forbrændes og nedbrydes, og de store korn er vanskelige at smelte. Det giver uensartet viskositet i smelten.
På grund af de her nævnte problemer er det nødvendigt at have særligt streng kontrol med produkter, som er fremstillet af opkværnet ma­teriale eller af blandinger med opkværnet materiale.
Er man i tvivl om et opkværnet materiales kvalitet, bør man ikke an-vende det til kvalitetsvarer.
Det materiale, der har størst indhold af lavmolekylære bestanddele, vil have betydeligt ringere mekaniske og termiske egenskaber, end det materiale, hvor molekylmassefordelingen er holdt inden for et snævert område. Til gengæld vil det flyde lettere under formningen.
I praksis betyder det, at samme middelmolekylmasse for to materialer ikke garanterer, at de vil opføre sig ens. Det ene kan fx være kogebestandigt, det andet ikke.