E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Processen

Ved ekstrudering starter processen ved tragten. Råvaren, som for det meste er granulat, hældes i tragten. Visse plasttyper kræver forudgående tørring, da de suger fugt. Granulatet falder ned omkring den roterende snekke.

Snekken er udstyret med et meget kraftigt gevind, som, når den drejes rundt, skubber/skruer granulatet fremad mod enden af snekken.

Snekken er placeret i en cylinder (et meget kraftigt stålrør/emnerør), hvorpå der er monteret elektriske varmebånd, temperaturfølere og eventuelt køle­blæsere. Når snekken ved sin rotation transporterer granulatet fremad, opvarmes det af varmen fra varmebåndene på cylinderen. Cy-­linderen kan også være opvarmet med olie, som cirkulerer i rør uden om den. Samtidigt med rotationen sker der en kraftig udvikling af friktions­varme (varme, der opstår som følge af tryk og gnidning).

Snekkens normale udformning gør, at der er mest plads til granulat mellem gængene un­der tragten. Længere fremme bliver pladsen mindre, hvorved granulatet kommer under stigende højt tryk og der udvikles friktionsvarme. Temperatur­fø­lerne, som er jævnt fordelt hen over cylinderen, kontrollerer temperaturen. Hvis temperaturen bliver for høj, starter køle­blæserne, så den holdes nede. Des­uden er mange snekker hule indvendigt, og det er muligt at fjerne noget af overskudsvarmen ved at køle snekken gennem hulrummet.

Når granulatet, som nu efterhånden er helt flydende og dejagtigt, kommer hen mod snekkespidsen, sker der på grund af rotationen en kraftig blanding og æltning, som resulterer i en ensartet masse.

Denne masse bliver nu presset ud gennem et formgivningsværktøj.

Hertil er alle ekstruderingsprocesser i princippet ens, bortset fra at der findes næsten lige så mange forskellige ekstrudertyper, som der findes biltyper. Der findes typer med kun lige det nødvendigste udstyr, og der findes typer med en masse ekstraudstyr, hvor det er muligt at programmere alt samt at overvåge og justere alt elektronisk.

Der findes meget små ekstrudere, og der findes meget store. De mindste forarbejder 5-10 kg i timen, mens de største kan forarbejde op mod 2.000 kg pr. time. Enkelte kan endda forarbejde 3.000 kg i timen. Der findes også ekstrudere med to snekker, hvor gængerne går i indgreb med hinanden. De kaldes for dobbeltsnekkede ekstrudere og anvendes overvejende til forarbejdning af stiv PVC, når det leveres som pulver.

Men på trods af disse store forskelle i udstyret er opgaven den samme, nemlig at få plasten opvarmet til den rigtige temperatur, få den gennem­æltet og blandet, således at den er fuldstændig homogen, når den kommer ind i formgivningsværktøjet.