E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Start på restkøletidsserien

Restkøletiden nedsættes i trin af 1 sekund, indtil emnets overfladetemperatur når materialets varmeformbestandighedstemperatur (materialets varmeformbestandighedstemperatur tages fra databladene), eller til emnet begynder at deformeres ved afformning, hvorefter der gås et eller to trin tilbage, således at emnets afformning kan ske uden problemer.
Vær opmærksom på, at inden emnet når materialets varmeformbestandighedstemperatur, kan emnet blive deformeret under afformning, da der kan være en eller anden form for modhold, manglende polering, eller der kan dannes vakuum, så afformning vanskeliggøres, hvilket betyder, at minimeringen af køletiden må stoppe her. Det kan måske være hensigtsmæssigt at få værktøjet justeret, således at den korrekte og minimale køletid kan opnås.
Hvis køletiden kommer under maskinens opsnekningstid, vil doserings­overvågningen på nogle maskiner blive påvirket til signal, og maskinen vil herefter eventuelt melde ’doseringsovervågningstid overskredet’, eller maskinen vil blot gå i stå.
Hvis køletiden er væsentligt længere end doseringstiden, bør der indstilles en doseringsforsinkelsestid, således at doseringen først er tilendebragt, umiddelbart før køletiden udløber.
Det kan have betydning for det smeltede materiale, da det ikke bør opholde sig længere i sprøjtecylinderen end højst nødvendigt, idet for lang opholdstid kan være anledning til overophedning af smelten.
Såfremt emnevægten falder under restkøletidsserien i forhold til i forseg­lingsserien, vil det ikke være ualmindeligt, idet materialetemperaturen kan falde, og formtemperaturen kan stige med den eventuelt noget kortere cyklustid, hvilket vil give en lavere skudvægt.

Registrering

Et emne fra hvert trin i restkøletidsserien vejes på en vægt med to decima­lers nøjagtighed for registrering af vægten, hvorefter resultatet indføres på proceskortet.
Der kan tegnes en graf, hvor X-aksen er lig med køletiden, emne­temperaturen og cyklustiden, og Y-aksen er lig en fælles numerisk akse for værdierne på X-aksen.
Denne graf udføres nok kun, såfremt det kan foregå automatisk i en database. Aflæsningen bør være indlysende og beskrivende.

Dokumentation

Hvert emne, der repræsenterer et trin i restkøletidsserien, tages fra løbende, nummereres og pakkes i plastpose for sammen med proceskortet at ud­gøre dokumentationen for restkøletidsserien.