E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Del 4: Kvalitetsværktøjer

Selv om en sprøjtestøbeproduktion, der er indkørt, ser ud til at være stabil, skal den til stadighed overvåges fx med stikprøvekontrol, idet der kan forekomme mange former for forstyrrelser af processen, så stabiliteten reduceres.
Inden for statistisk kvalitetskontrol betragter man ofte grafisk en række måleresultaters variation fra en produktion, der er stabil, ud fra en fordelingsfunktion, der kaldes ”normalfordelingen” eller ”Gauss-kurven” efter den person, der grundlagde fejlteorien.
Ud fra normalfordelingen kan der foretages mange statistiske beregninger for fastlæggelse af bl.a. tolerancer eller kontrolgrænser.
Normalfordelingskurven fortæller, at de fleste normalfordelte måleresultater indlagt i en grafisk model vil ligge symmetrisk omkring kurvens midterakse.
Såfremt fordelingen er skæv, betyder det, at processen er ude af kontrol og må justeres. Der skelnes mellem systematiske og tilfældige variationer. Ved systematiske variationer vil måleresultaterne ligge til samme side i forhold til kurvens midterakse, hvorimod der ved tilfældige variationer ikke ses noget klart billede af fordelingen i forhold til kurvens midterakse.
Systematiske variationer kan opstå, ved at der fx kommes et nyt materiale på maskinen med et andet smelteindeks end det tidligere an­vendte materiale. Altså en pludselig variationsårsag, som er kendetegnet for de systematiske variationer.
Tilfældige variationer kan karakteriseres som snigende fejlårsager fx maskinslid.

Normalfordelingskurven opererer med følgende værdier:

  • Standardafvigelsen, der benævnes S
  • Middelværdien, der benævnes x (udtales x-streg)
Normalfordelingskurven  (Gauss-kurven)

Normalfordelingskurven (Gauss-kurven)

Normalfordelingen angiver, at:

  • 68 % af et emnes mål ligger inden for ± 1 × S
  • 95,5 % af et emnes mål ligger inden for ± 2 × S
  • 99,7 % af et emnes mål ligger inden for ± 3 × S