E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Køling

Efter formgivningen skal produktet køles ned. Det kan ske ved berøring mod vandkølet metal, fx valser til køling af plader eller en kalibrator til køling af rør. Ujævnheder i plader bliver rettet, ved at pladen passerer mellem et sæt vandkølede valser, som samtidigt køler overfladen på pladerne.
Røret får den glatte udvendige overflade, ved at det føres ind gennem et vandkølet stål- eller messingrør, også kaldet kalibrator. Et overtryk inden i plastrøret, eller vakuum i kalibratoren uden om plastrøret, presser/ suger plastrøret ud mod den omgivende stål- eller messingrørskalibrator. Derved køles og glattes den udvendige overflade på plastrøret. Rindende vand, brusere eller kølekar fyldt med vand fjerner ofte den sidste rest af varme fra emnerne.
Profilindustrien anvender en tilsvarende kalibrator som ved rørene. Her har kalibratoren blot den samme facon som profilet.
Luftblæsere eller køleluft anvendes i folieindustrien. Men ofte anvendes en kombination af flere kølemetoder.
At køle materialet er, modsat opvarmning, at fjerne energi, indtil det frembragte produkt er stift nok til at holde sin form. Emnet skal afkøles af det kølende medium – vand, luft eller metal, hvorved varmeenergien fjernes. Jo bedre kontakt, og jo lavere temperatur kølemediet har, desto bedre køler det.
En ting, man skal være opmærksom på vedrørende nedkøling af plast, er, at det tager lige så lang tid at nedkøle materialet, som det tager at op-varme det. Det medfører ofte, når man anvender en kraftig køling, at man får ”indefrosset” nogle spændinger i produktet.
Plastmaterialer skrumper meget. Hvis man fx køler kraftigt og længe med en vandkølet kalibrator på et rør, vil den ydre del stivne. Røret vil så få den størrelse, som kalibratoren har. Men hvis der kun køles kort tid, vil den indre del af røret få en langsom, naturlig køling og vil, samtidigt med at det bliver koldere, blive mindre. Den tynde, stivnede ydre skal er ikke i stand til at modstå trækket fra svindet i det indre rør, og diameteren bliver mindre.
Lav produktionshastighed giver større diameter. Høj produktionshastighed giver mindre diameter.
Ved høj produktionshastighed opnås kort køletid og ringe køling af røret, hvilket medfører stort eftersvind.
Ved lav produktionshastighed op­nås længere køletid og god køling af røret, hvilket medfører mindre eftersvind.

Køling og produktiosnhastighed

Køling og produktiosnhastighed
A. Høj produktionshastighed = ringe køling = mindre diameter. Den afkølede skal trækkes ind mod centrum af svindkræfterne i den indre del af røret. Diame­teren bliver meget mindre end kalibratoren. B. Lav produktionshastighed = god køling = stor diameter. Den afkølede skal er i stand til at modstå svindkræfterne i den indre del af røret. Diameteren forbliver næsten samme størrelse som kalibratoren.