E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Umættet polyester (UP)

Ordet polyester er i denne forbindelse det almindeligt anvendte udtryk for en opløsning af umættet polyesterharpiks i en reaktiv monomer – oftest styren. En sådan opløsning har den særlige egenskab, at den kan bringes til at hærde, dvs. at tilstandsformen ændres fra flydende til fast.
Umættede polyesterharpikser fremstilles ved en kemisk reak­tion mellem organiske, dibasiske syrer og glykoler (også kaldet dioler). Syredelen består af mindst to forskellige dibasiske syrer, hvoraf mindst én er u­mæt­tet, og mindst én er mættet. Typiske eksempler på udgangs­stoffer er maleinsyreanhydrid (umættet syre), phthalsyreanhydrid (mættet syre) og ethylen-glykol.

Principiel kemisk sammensætning af hærdet umættet polyester

Principiel kemisk sammensætning af hærdet umættet polyester

Umættede polyesterharpikser er højviskose, klæbrige væsker, der ligner harpiks, eller faste stoffer, der ligner rav. For at gøre dem tilstrækkeligt tyndtflydende til, at de kan anvendes til at imprægnere glasfiberprodukter med ved stuetemperatur, op­løses de i et opløsningsmiddel. I de fleste tilfælde vælges et opløsningsmiddel, som samtidigt fungerer som reaktionskomponent (eller tværbindingsmiddel) i hærdeprocessen. Styren er særdeles velegnet og absolut det mest anvendte reaktive opløsningsmiddel til umættede polyesterharpikser.
Det reaktive opløsningsmiddel har – foruden den opgave at gøre polyesteren tyndtflydende – den meget vigtige egen­skab, at det under hærdningen reagerer kemisk med poly­esteren via dobbeltbindinger i begge stoffer. Der­ved dannes der tværbindinger mellem polyester-molekylerne. Op­løsningsmidlet – styren – er altså ikke alene et op­løs­ningsmiddel i sædvanlig forstand, men en uundværlig kom­­ponent i polyesteren og deltager aktivt i selve hærdeprocessen. Der­for kaldes det undertiden et monomert op­løsnings­middel. Ved at variere på forholdet mellem de indgående komponenter kan den færdige polyesters egenskaber ændres. For­skellige hovedtyper af polyestere kan fremstilles ved valg af specielle komponenter. Desuden kan de forskellige typer tilpasses forskellige anvendelsesområder ved tilsætning af forskellige hjælpestoffer. De vil blive omtalt i det følgende.
Under hærdningen, som foregår uden fraspaltning af biprodukter og således er en polyadditionsproces, omdannes den flydende polyester til en fast masse, som på grund af molekylernes tætte netværkstruktur bliver en hærdeplast med gode all round-egenskaber.

Glasfiberforstærket polyester

Glasfiber
+ Hærdet umættet polyesterharpiks

Umættet polyesterharpiks

Umættet polyester
+ Styren
+ Additiver

Umættet polyester

Umættet, dibasisk syre
+ Mættet, dibasisk syre
+ Glykol

< class=" " data-anchor="3391-6">