E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Formgivning

Formgivning ved sprøjtestøbning medfører en ofte lang transport af materialet fra materialetragten og til det yderste sted i værktøjet. Den forudgående opvarmning og plastificering giver materialet den rette konsistens og mulig­gør den ønskede transport.
Plastificeringen ved sprøjtestøbning sker som i en eks­truder. Forskellen er blot, at ved ekstrudering står snek­ken stille, og ved sprøjtestøbning arbejder snekken sig baglæns gennem plastmaterialet, hvorved det smeltede materiale transporteres frem og lejrer sig foran snekkespidsen inden indsprøjtning i værktøjet.
Molekylerne i plastmaterialer kan betragtes som fibre med meget små fysiske dimensioner, som under formgivning glider mod hinanden.
Ved sprøjtestøbning presses plastmaterialet gennem et lille dysehul, når det sprøjtes ind i værktøjet. For at passagen gennem dysehullet er mulig, må molekylerne strækkes for umiddelbart efter passagen igen at trække sig sammen.

Plastens passage gennem indløbet

Plastens passage gennem indløbet
Transporten af materialet sker fra en ø40 mm cylinder ud gennem et hul på 0,7 × 1 mm og ud til en cylinder på ø4 mm. For at denne passage er mulig, må molekylerne strækkes for umiddel­bart efter passagen igen at trække sig sammen. Man siger, at plastmaterialer på grund af kæde­molekylerne og disses egenskaber har en forbavsende evne til at ”huske” de tidligere stadier af processen.

Når man som her eller på anden vis flytter rundt på mole­kylerne, tilføres de en vis orientering. En sådan orientering kan ikke umiddelbart fjernes, så molekylerne igen ligger i en tilfældig struktur.

Sprøjtestøbt emne fremstillet un­der farveskift fra grøn til koksgrå

Sprøjtestøbt emne fremstillet un­der farveskift fra grøn til koksgrå
Emnet viser lidt om den måde, sprøjtestøbemaskinen plastificerer plastmaterialet på, idet der på em­net faktisk er et aftryk af snekken.

I en kanal med cirkulært tværsnit vil smelten flyde med en ”kvældende laminar strømning”, hvor hastigheden er lavest ved kanalens vægge og størst i midten.
Den laminare strømning vil fremkomme ikke alene i for­delerkanal og indløb, men også i selve værktøjskaviteten.
Smelten omsluttes i flyderetningen af en tynd film, der er koldere end smelten. Denne film gendannes igen og igen af den smelte, der strømmer frem i midten, og som derved presser smeltefilmen ud mod den kolde form­væg, hvor den omgående størkner.

Flydning af plastsmelte

Flydning af plastsmelte
Den resulterende profil for hastighed, forskydningshastighed og temperatur ved flydning af plastsmelte

Den resulterende profil for hastighed, forskydningshastighed og temperatur ved flydning af plastsmelte

Denne størknede film eller fastfrosne lag vil under det uafbrudt frem­strømmende materiale stadig vokse i tykkelse som en funktion af materialets varmeafgivelse til den kølende formoverflade.
På grund af smeltefrontens form vil molekylerne i den størknede film være biaksialt orienteret. Laget lige under filmen orienteres stærkt i flyde-retningen, men molekylerne kan i en vis udstrækning relaksere (af-spændes) som følge af den noget langsommere afkøling.
I midten af tværsnittet er afkølingen så langsom, at molekylerne har tid til at relaksere fuldstændigt (se afsnittet ”Den viskose sjæl”).
Molekyleorienteringen i det støbte emne bestemmes især af to forhold, dels den kraft, der driver orienteringen frem, og som minimeres ved at bruge den indsprøjtningshastighed, der giver det mindste trykfald, henholdsvis den minimale trykgradient (trykforskel), dels af de orienterende molekylers muligheder for at relaksere ved en temperatur, som tillader deres frie bevægelighed. Hurtig afkøling vil derfor, alt andet lige, medføre højere orienteringsgrad.
Molekyleorientering kan have en positiv virkning, såfremt der ved emnekonstruktionen tages hensyn til belastningens retning i forhold til materialets orienteringsretning.
Orienteringens negative virkning på fx svind og kast kan kun vurde­res, hvis den sammenholdes med tryk- og temperaturfordelingens indflydelse (et skøn af denne indflydelse kan opnås med computerberegninger).