E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Rørværktøjet

Ekstruderen er monteret med et rørværktøj, der kan forme et rør med en diameter fra få millimeter og op til et par meter (så vidt vides i skrivende stund, er de største rør, som produceres i Danmark, 1,20 meter i diameter). Rør kan fremstilles med godstykkelse fra under 1 mm og op til flere centimeter.
Ekstruderen trykker det varme plastmateriale ud igennem rørværktøjet, hvor det forlader dysen og kommer ud som en blød slange med samme diameter og godstykkelse som dysens spalteåbning.
Mange virksomheder råder over flere værktøjer til forskellige typer af plast. Samtidigt råder man over større og mindre værktøjer til forskellige diametre. Ved at skifte inderdorn og yder­ring (dorn og matrice) kan man desuden på det enkelte værktøj producere flere forskellige diametre og godstykkel­ser, men kun inden for et begrænset om­råde.
De materialer, der anvendes, kan være næsten alle typer af plast og i næsten alle hårdhedsgrader fra bløde hospitals­slanger til hårde og stive gasrør, vandforsyningsrør og kloakrør.

Anlæg til rørekstrudering

Anlæg til rørekstrudering

Gennemskåret rørværktøj med dornholder

Gennemskåret rørværktøj med dornholder
Bemærk støtteluftskanalen, den bevægelige yderring og centrerskruerne.

Når materialestrømmen passerer igennem dornholderens åbninger, deles den op i et an­tal strenge. For at få et sammen­hængende rør må disse strenge ”svejses” sammen igen.
I materialer med høj viskositet (sejtflydende) er det svært at sammen-svejse disse strenge. Derfor udformer man dornholderen som et fortrængnings-legeme, der giver materialet en tryk- og temperaturstigning.
Fra materialefysikken ved vi, at plastmolekylerne kan strækkes, men vil søge tilbage mod deres oprindelige form, når be­lastningen ophører.
Når plastmassen udvides om­kring dornholder og dorn, bliver moleky­lerne strakt både i flyderetningen og på tværs af denne. Den tværgående stræk­ning (diameteren) vil ophæves igen, når smelten forlader dysen, og trække røret ned på en mindre diameter.
Netop for at undgå dette fænomen benyttes dornholdere med større diameter end dysen, hvilket modvirker den senere sammentrækning, når plasten forlader dysen.
Efter dornholderen bliver gennemstrømningsarealet i rørhovedet mindre. Under tryk, opnået ved sammenpresning i glattezonen, sammenstukkes materialet på vej mod glattezonen. Sammenstukningen gør det muligt at opnå god sammenflydning af strengene.
Men strengestrukturen vil ved spændingsudløsende varmebehandling altid kunne iagttages i det færdige emne.

Bagkonus og dornholder til rørværktøj til fx PVC-, PA-  og PS-rør

Bagkonus og dornholder til rørværktøj til fx PVC-, PA- og PS-rør