E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Coekstrudering

Inden for alle de nævnte eksempler er det des­uden muligt at foretage det, der hedder coekstrudering. Det betyder, at man har to eller flere ekstrudere (normalt maksimalt seks), som afleverer plastmassen ind i det samme værktøj. Værktøjet er da udstyret med så mange kanaler eller flydeveje, at hver ekstruders plastmasse kommer til at danne et lag i fx folien. Plastmassen flyder ikke sammen inde i værktøjet (det er jo ikke flydende, kun dejagtigt).

Plastlagene lægger sig lag mod lag, ligesom vi kender det fra lakridskonfekt. Derved er det muligt at lave fx folie til en pose, som er sort indvendigt, hvid i midterlaget og grøn udvendigt. Man kan også bruge forskellige typer eller kvaliteter af plast til de forskellige lag. Ofte bruges genbrugsplast til det midterste lag.

Coekstrudering anvendes også, hvis man fx ønsker at fremstille et profil i flere farver. Det synlige er måske kulørt, mens det øvrige er gråt eller hvidt.

Måske ønsker man at fremstille et profil med en blød ”læbe” til tætning omkring vinduer. Her leder den ene ekstruder den hårde plasttype ind til selve profilet, mens den anden leder plasten ind til den bløde læbe. Inde i værktøjet mødes plasttyperne og smelter sammen.

Ikke alle plasttyper kan smelte sammen, så det kræver viden og kendskab, når der skal vælges plasttyper (se nedenstående skema).

Coekstrudering med forskellige lag kan sammensættes på mange måder. Her vises nogle eksempler med op til syv lag.
(Welex Inc.)

I forbindelse med coekstrudering kan der ofte opstå et problem omkring orienteringsforholdene i plasten, når der ekstruderes med forskellig flydehastighed i værktøjet. Det gør sig især gældende, når plasten fremføres i to, tre eller flere kanaler. Hvis disse kanaler er af samme størrelse, og flydehastigheden er forskellig, vil der, hvor de mødes, ske en opbremsning af plasten i det midterste lag, og dermed opstår en overvejende tværgående orientering i plasten (se billedet), mens der vil ske en acceleration og strækning af plasten i det øverste lag med langsgående orientering af plasten i toplaget til følge.

Disse problemer imødegås imidlertid, hvis kanalerne i værktøjet er tilpasset i størrelse til den lagfordeling, de hver især skal levere.

Ved fladdyseekstrudering undgås problemet ofte, ved at lagene mødes i en fordelerblok, inden de kommer ind i værktøjet. Derefter flyder alle lag i den samme kanal resten af vejen gennem værktøjet. Men det er kun muligt på grund af værktøjets udformning.

Her sker der en kraftig ændring i molekylkædernes orientering. Det kan medføre, at der sker en ”overstrækning” af toplaget, hvorved dette brister, hvis folien fx efterfølgende termoformes.

Her sker der ingen ændring i molekylkædernes orientering.

Vedhæftningsevne ved coekstrudering

Med hensyn til hvilke materialer der kan coekstruderes, vises et skema over almindeligt an­vendte plasttyper, samt hvor velegnet disse typer er til at hæfte til hinanden.

MaterialePELDPEHDPPPSLI (low impact)PSMI (medium impact)PSHI (high impact)PS KrystalABS*ABSBlødgjort PVCFleksibel PVCPCPURPMMANitriler (gummi)PA 6EVASBS (styren-buta-dien-styren-tri-blokcopolymer)
PELDGGGDDDDDDDDDDDDDGG
PEHDGGGDDDDDDDDDDDDDGG
PPGGGDDDDDDDDDDDDDGG
PSLI (low impact)DDDGGGGGDDDDRDDDGG
PSMI (medium impact)DDDGGGGGDDD?RDDDGG
PSHI (high impact)DDDGGGGGDDD?RDDDGG
PS KrystalDDDGGGGGDDD?RDDDGG
ABS*DDDGGGGGGGG?RGDDGG
ABSDDDDDDDGGGG?RGDDGG
Blødgjort PVCDDDDDDDGGGGUGGDUG?
Fleksibel PVCDDDDDDDGGGGUGGDUG?
PCDDDD?????UUG?GD???
PURDDDRRRRRRGG?G?D??R
PMMADDDDDDDGGGGG?GD???
Nitriler (gummi)DDDDDDDDDDDDDDGDRR
PA 6DDDDDDDDDDD???DGDD
EVAGGGGGGGGGGG???RDG?
SBS (styren-butadien-styren-triblokcopolymer)GGGDDDDDD???R?RD?G