E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Mønstre

Det vil næsten udelukkende være fiberbundter, som danner grundlag for væv og måtter. Vævemønstre er mangfoldige ligesom ved tekstilvævning og bestemmer blandt andet vævets evne til at følge (dobbelt)krumme flader. En systematisk betegnelse for vævemønsteret angiver, hvor mange tråde en given tråd går over og under i vævningen; jo oftere tråden går over og under de andre tråde, desto mere ”stabilt” bliver vævet; til gengæld bliver det mindre egnet til at følge krumme flader; det siges at have mindre drapérbarhed. Det stabile væv sikrer placering og orientering af vævets fiberbundter. Det drapérbare væv tillader placering på krumme flader.

Eksempler på væv med forskellige bindinger
A Simpelt væv B Kiper-væv C Specialvæv

Eksempler på væv med  forskellige bindinger

Eksempler på væv med forskellige bindinger
D 8-satinvæv, flytningstal = 3

Triaksialt væv

Triaksialt væv

En særlig type todimensionale fiberarrangementer er måtter med fibre, der er placeret i alle mulige retninger (tilfældig orientering) og ikke er vævet sammen. Denne type måtte af glasfibre er meget brugt og fremstilles dels af korte fibre og kaldes da på engelsk ”chopped strand mats” (CSM), dels af kontinuerte fibre. I CSM-måtter er de korte fibre lige. I kontinuerte måtter er de meget lange fibre ofte krumme i måttens plan.
De fleste væv har to hovedretninger, som oftest er vinkelrette på hinanden: orientering 0°/90°. Retningerne kaldes kæde og skud svarende til tekstilterminologien. I en række væv findes dog flere fiberretninger, typisk tre, med orienteringer 0°/60°/120°. Disse benævnes triaksialt væv.
Nogle væv har yderligere fibre i den tredje dimension, dvs. vinkelret på vævets plan. Disse fibre tjener til at holde vævet sammen og til at give styrke til kompositmaterialet vinkelret på fx en plades plan. En skematisk oversigt over fiberarrangementer er vist i tabellen på næste side.