E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Krympefolie

Al blæst folie er krympefolie. Af det foregående må det være klart, at der ved ekstrudering (blæsning) af en boble altid vil være tale om indefrosne spændinger forårsaget af den udstrækning af molekylerne, der finder sted, mens plasten endnu er i termoelastisk tilstand.
Udstrækningen (orienteringen) af molekylerne vil alt efter ekstruderingsbetingelser og materialevalg være mere eller mindre ligeligt fordelt mellem maskin- og tværretning.
Hvis man, som tidligere nævnt, udskærer et stykke folie på fx 100 × 100 mm, og på foliestykket afmærker maskinretning, vil man ved opvarmning af foliestykket til passende temperatur (130-150 °C) ob­ser­vere en sammentrækning af foliestykket. Denne sammentrækning opstår ganske logisk, fordi de udspændte molekylers tilbagetrækningskraft udløses, når og lidt før foliestykket smelter.
Såfremt molekylerne har været spændt lige meget ud i både maskin- og tværretning, vil foliestykket krympe lige meget i begge retninger.
Efter krympningen kan man opmåle foliestykket og beregne krympeprocenten. Krympeeffekterne angives som regel MR/TR. Det svære er at styre fordelingen af krympningen i henholdsvis maskin- og tværretning.

Følgende punkter har bl.a. indflydelse på krympeforholdene (orienterings­forholdene):

  • Råvaren (smelteindeks og massefylde):
    – Lavere smelteindeks og massefylde = større tværorientering.
  • Materialetemperaturer:
    – Højere temperatur = mindre orientering i maskinretning og større orientering i tværretning.
  • Nedtrækningsforhold:
    – Mindre nedtrækningsforhold = mindre orientering i maskinretning og større orientering i tværretning.
  • Opblæsningsforhold:
    – Større opblæsningsforhold = større orientering i tværretning.
  • Kølehøjde:
    – Større kølehøjde = mindre orientering i maskinretning og større
    orientering i tværretning.
  • Bobleform:
    – Nærmere flaskehalsform = større orientering i tværretning.
  • Hastighed
    – Større fart (samme kølehøjde) = større orientering i maskinretning.

Krympe­effektsfordelinger

Selv om man kan komme ud for krav om meget varierende krympe­effektsfordelinger, er det almindeligst at inddele dem i tre områder:

  • MR/TR 60-80/0-15 Aksial
  • MR/TR 50-70/15-40 Semiaksial
  • MR/TR 50-60/40-50 Biaksial