E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Centrering

For at opnå ensartet godstykkelse på slangen er det muligt at flytte cirku-lært på dysen eller – i nogle hoveder – på dornen. Til dette formål er der anbragt et antal centrerskruer, ofte fire eller flere til styring af dysens placering i forhold til dornen. Dysen er placeret i en dyseholderring med større åbning end dysens diameter. Derved er det muligt at flytte dysen inden for dette område.
Hvis dysen er ude af centrering, vil slangen blive tykkest og flyde hurtigst der, hvor der er mest plads.
Ekstruderen trykker det varme plastmateriale gennem slangehovedet, hvor det forlader dysen, og kommer ud som en blød slange med cirka samme diameter og samme godstykkelse som dysens spalte­åbning.

Centreringens betydning for slangen

Centreringens betydning for slangen
Den midterste er i orden.

Dåseåbningens påvirkning

Dåseåbningens påvirkning
Her ses, hvorledes slangen forsøger at trække sig tilbage til sin oprindelige diameter og godstykkelse efter den forholdsvis bratte indsnævring eller udvidelse ved dyseåbningen.

Grunden til at slangen ikke bliver præcis som dysens spalteåbning, er, at når dysesættet er konisk, kan det give en større eller mindre diameter end dysens, afhængigt af om dysen er konisk i indadgående eller i udadgåen-de retning.
På grund af den meget korte glattezone (oftest konisk) ved dysen, og på grund af plastens ”hukommelse”, vil slangen forsøge at gå tilbage til den størrelse, den fik på det længere stykke oppe i hovedet. Desuden vil gods­tykkelsen søge tilbage til den større godstykkelse på grund af den korte glattezone.
Følgende skema giver et fingerpeg om, hvor stor tendens plasttyperne har til at “huske” den oprindelige størrelse.

Ændring af slangediameter i forhold til dysediameter

PlasttypeÆndring
PEHD, meget afhængigt af typen15-65 %
PELD30-65 %
PVC, stiv30-35 %
PS, generelt10-20 %
PC5-10 %