E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Hærdeplast

Råvarerne til hærdeplast kan reagere kemisk med hinanden, og en del af dem kan også reagere med stoffer i åndedrætsorganerne eller huden eller kan op­tages i kroppen ved indånding eller gennem huden og dermed forårsage skade.
Umættet polyester (UP) er opløst i styren, der er et organisk opløsnings­middel. Fra polyester afgives dampe af styren, som ved indånding i for stor koncentration i længere tid kan skade hjernen. Styren er også på li­sten over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende, men er ikke klassificeret som kræftfremkaldende efter bekendtgørelsen om klassificering, mærkning m.v. Ved alt arbejde med styrenholdig polyester skal der gøres en indsats for at undgå spredning af dampe i luften i arbejdslokalet og i andre lokaler. Arbejde med styren er omfattet af bekendtgørelsen om forebyggelse af kræftrisiko ved arbejde med stoffer og materialer, og man skal have en særlig uddannelse for at måtte arbejde med styren.
Polyurethaner (PUR) fremstilles ud fra polyoler og diisocyanater. De anvendte diisocyanater kan afgive dampe, som ved indånding i selv små koncentrationer kan give allergi og andre skader på luftvejene. Ved hudkontakt kan diisocyanater give irritation og i visse tilfælde allergisk eksem. Arbejde med diisocyanater er omfattet af bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer, og man skal have en særlig uddannelse for at måtte arbejde med isocyanater.
Epoxyharpikser kan medføre allergisk eksem ved kontakt med huden. Arbejde med epoxyharpikser er omfattet af bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer, og man skal have en særlig uddannelse for at måtte arbejde med epoxyharpikser.
Fra phenolplast, melaminplast og carbamidplast, der hovedsageligt forarbejdes ved varmpresning, afgives ved opvarmning dampe af formaldehyd, der både er allergifremkaldende og anses for at være kræftfremkaldende. For alle typer af hærdeplast er det nødvendigt at kende brugsanvisningen, før man går i gang med arbejdet.

Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer. Arbejdstilsynets be­kendt­gørelse nr. 906 af 8. november 2002 med ændringsbekendtgørelser nr. 309 af 25. april 2003 og nr. 859 af 22. oktober 2003.

Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser). Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001.