E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Forside Sprøjtestøbning Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Køling og beregning af restkøletid Specifikt volumen
Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Specifikt volumen

Når et emnes vægt skal beregnes fx ud fra en emnetegning findes først dets volumen.
Efter beregning af emnets volumen findes emnevægten ud fra formlen:


Beregning af emnets volumen
Beregning af emnets volumen

Alle mål på en emnetegning er opgivet i mm, såfremt andet ikke er be­mær­ket. Når volumen ønskes opgivet i cm3, svarende til vægtenheden gram, må tegningsmålene ændres til cm ved at divedere med 10.
Massefylden benævnes ofte med det græske bogstav ρ (rho) og opgives altid sammen med dens enhed g/cm3, kg/m3 eller kg/l.

I stedet for massefylden kan det specifikke volumen anvendes. Det specifikke volumen er pr. definition:

Definition på det specifikke volumen

Definition på det specifikke volumen

Eksempel på beregning af specifikt volumen

Når skudvægten er 30 gram, og v er 1,05 cm3/g, er volumenet = 30 × 1,05 = 31,5 cm3.
Volumenændringen fra 23 °C til forarbejdningstemperatur kan beregnes som forholdet:

v23°C / v forarbejdningstemperatur = 0,95 / 1,05 = 0,90

Som alternativ til den almindelige doserings-beregning kan denne faktor indgå i doserings-beregningen som en gangefaktor.

Det specifikke volumen er altså den omvendte (reciprokke) vær­di af ρ og betegnes ofte med v.
Det specifikke volumen v opgives ofte i kurveform med v afhængig af temperaturen ved forskellige tryk.
Man går ind på den valgte forarbejdningstemperatur, går lodret op til kurven for 1 bar, går derefter til venstre og aflæser det specifikke volumen v målt i cm3/g. Den beregnede skudvægt ganges nu med den aflæste v-værdi, og man har det volumen, som skuddet fylder ved forarbejdningstemperatur.

Specifikt volumen

Specifikt volumen

Forside Sprøjtestøbning Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Køling og beregning af restkøletid Specifikt volumen