E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Forside Sprøjtestøbning Sprøjtestøbecyklus Cyklustid og proceskendskab Punkt 3a: Omkobling til eftertryk
Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Punkt 3a: Omkobling til eftertryk

Under dette punkt er der to eller flere valgmuligheder. De væsentligste er tids- og vejafhængig omkobling til eftertryk.

  • Omkoblingsmåden skal vælges i programmet.
  • Første valg er, hvilken af de to måder maskinen skal koble om til eftertryk på.
  • Da vejomkobling til eftertryk er den altdominerende måde at omkoble på, vil der i denne bog, såfremt der ikke er specificeret en anden måde, kun være tale om vejomkobling.
  • Tidsafhængig omkobling til eftertryk var tidligere meget benyttet, men er nu overtaget af vejafhængig omkobling til eftertryk.
    Tidsafhængig omkobling til eftertryk er ikke så præcis en omkoblingsmåde som vejomkobling, idet materialets viskositet kan svinge en del, hvilket ved tidsomkobling betyder, at der bliver mere eller mindre materiale ind­sprøjtet i værktøjet inden omkobling.
  • Ved vejafhængig omkobling til eftertryk vil det altid være den samme mængde materiale, der indsprøjtes i værktøjet, uanset materialets visko-sitet. Derfor er denne omkoblingsmåde mere nøjagtig end tidsafhængig omkobling.
  • Af andre omkoblingsmåder kan nævnes hydraulisk omkobling, der via tryktransducere indbygget i værktøjet, ofte i en eller flere udstøderpinde, sørger for omkoblingen til eftertryk.
  • Ved vejafhængig omkobling til eftertryk kan der sættes lighedstegn til ”puden”.
    Puden vælges rigeligt stor, således at der er tilstrækkeligt materiale foran snekken, til at den ikke går i bund under indsprøjtning, samt at der er tilstrækkeligt materiale til eftertryksvolumen og restpude (puden reguleres under indkøringen til et passende niveau).
  • Efter omkobling til eftertryk går cyklus videre til eftertryk.
Forside Sprøjtestøbning Sprøjtestøbecyklus Cyklustid og proceskendskab Punkt 3a: Omkobling til eftertryk