E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Tolerancebestemmelse

Ud fra principperne i systematisk indkøring kan der opstilles forskellige modeller til bestemmelse af et sprøjtestøbeværktøjs tolerancespænd.
Da det kan blive ret omfattende, er det vigtigt inden igangsætning at lave en plan for, hvorledes indkøringen gribes an, derigennem hvilke parametre der skal indgå i tolerancefastsættelsen.
Den planlægning, der er anvendt til nedenstående tolerancebestemmelse, er udvalgt ved en produktion af et emne betegnet som ”skive” produceret i POM.

De parametre, der har størst indflydelse på et emnes svind, kan indgå i planlægningen, men hvis alle parametre anvendes, vil det blive en temme­lig voldsom planlægning, hvorfor nedenstående tre parametre udvælges.

Planlægning:

  1. Eftertryk
  2. Massetemperatur
  3. Værktøjstemperatur

De øvrige parametre vil ikke umiddelbart kunne anvendes, uden det blev i en modificeret form.
Hvis fx eftertrykstiden skulle indgå, ville det forudsætte, at det blev fastlagt, hvorledes eftertrykstiden kunne eller skulle afkortes.
Ud fra de tre punkter, der indgår i planlægning og indkøring, vil det være formålstjenligt med en opdeling i to hovedgrupper og med tre indkøringer = undergrupper i hver hovedgruppe, hvor de tre undergrupper har hver deres eget eftertrykstrin.

Fælles for hovedgruppe 1 og 2 er de tre eftertrykstrin:

  1. Et stort eftertryk = 525 bar
  2. Et middelstort eftertryk = 323 bar
  3. Og et lille eftertryk = 120 bar

Bemærk middelstort eftertryk er bestemt som summen af det store og det lille eftertryk divideret med 2.

Specielt for gruppe 1:

  1. Værktøjstemperatur = 75 °C
  2. Massetemperatur = 190 °C

Specielt for gruppe 2:

  1. Værktøjstemperatur = 45 °C
  2. Massetemperatur = 215 °C

Resultatet af indkøringerne kan ses på de følgende sider. Der kan dog laves mange andre kombinationer, fx kan værktøjstemperaturen ombyttes i de to grupper, hvorefter massetemperaturen ligeledes også kan ombyttes osv.

Bestemmelse af optimale procesparametre til tolerancebestemmelse

Mål b, tegn 112.09842,7 ±0,2
Maks. mål42,9Tegn. nr. 19.027
Min. mål42,5Emnebenævnelse: Skive
Parametre serie AParametre serie B
Værktøjstemperatur75 °CVærktøjstemperatur45 °C
Massetemperatur190 °CMassetemperatur215 °C

Eftertryksvalg ved målstabilitetsserie A

Prøve nr.Min. PMiddel PMaks. P
120 bar323 bar525 bar
142,6842,7042,75
242,6542,6942,73
342,7242,7142,76
442,7342,7142,74
542,6942,7042,78
642,7542,7242,72
742,6042,7242,73
842,5542,7042,74
942,6542,6942,75
1042,6942,7342,70
Middelværdi42,67142,70742,74
Standardafvigelse (S)0,06100,01340,022
3 x S0,1830,0400,066
Tolerance ±0,1830,0400,066
Korttidsstabilitet i %0,4290,0940,155
99,7 % af emnerne måler42,671 ±0,18342,707 ±0,04042,74 ±0,066
Maks. mål42,85442,74742,806
Min. mål42,48842,66742,674
Tolerancemål maks.42,942,942,9
Tolerancemål min.42,542,542,5
Eftertryk120 bar323 bar525 bar
Min. mål uden for toleranceFalskNejNej
Maks. mål uden for toleranceNejNejNej

Eftertryksvalg ved målstabilitetsserie B

Prøve nr.Min. PMiddel PMaks. P
120 bar323 bar525 bar
142,7142,7142,85
242,6842,7042,86
342,7542,7242,88
442,7642,7242,87
542,7242,7142,86
642,7842,7342,87
742,6342,7342,86
842,5842,7142,85
942,6842,7042,86
1042,7842,7442,86
Middelværdi42,70742,71742,862
Standardafvigelse (S)0,06580,01340,009
3 x S0,1980,0400,0288
Tolerance ±0,1980,0400,028
Korttidsstabilitet i %0,46250,0940,0643
99,7 % af emnerne måler42,71 ±0,19842,72 ±0,04042,86 ±0,028
Maks. mål42,90542,75742,890
Min. mål42,50942,67742,834
Tolerancemål maks.42,942,942,9
Tolerancemål min.42,542,542,5
Eftertryk120 bar323 bar525 bar
Min. mål uden for toleranceNejNejNej
Maks. mål uden for toleranceFalskNejNej

Middelværdierne x for tolerancegrupperne A og B fra skemaet til tolerance­bestemmelse er indsat samlet som et punkt i tolerancebestemmelseskurverne A og B nedenfor:

Tolerancebestemmelseskurver

Tolerancebestemmelseskurver

Til belysning af tolerancebestemmelseskurverne A og B ovenfor kan følgende vigtige oplysninger uddrages og kommenteres med hensyn til indkøringsresultatet.

1. Gruppe A, Min. P = 120 bar
Værdierne for ”Min. P” = 120 bar udviser en ret stor variation omkring nominelt mål, der er 42,7 med tolerancen ±0,2, med minimummålet uden for tolerance:

  • Minimummålet er uden for toleranceområdet (42,488)
  • Maksimummålet er i den øvre ende af toleranceområdet (42,854)
  • Korttidsstabiliteten = 0,429 % er en relativt stor variation
  • Korttidsstabilitetstolerancen udgør ±0,183 mm, skal ikke kommenteres

Denne indkøring, som er uden for toleranceområdet, kan derfor ikke accepteres.

2. Gruppe A, Middel P = 323 bar
Værdierne for ”Middel P” = 323 bar udviser en meget lille variation omkring nominelt mål, der er 42,7 ±0,2:

  • Både minimum- og maksimummål er inden for tolerancen (hhv. 42,667 og 42,747)
  • Begge mål ligger tæt på begge sider omkring nominelt mål
  • Kortidsstabiliteten = 0,094 % er en meget lille og fin variation
  • Korttidsstabilitetstolerancen på ±0,04 mm er rigtigt flot

Denne indkøring, som er inden for toleranceområdet og meget flot placeret til begge sider omkring det nominelle mål uden den store afvigelse og med en meget lille variation i stabiliteten, kan derfor rent tolerancemæssigt vælges som meget egnet. Det er den bedste af alle indkø­ringerne.

3. Gruppe A, Maks. P = 525 bar
Værdierne for ”Maks. P” = 525 bar udviser en meget lille variation, som fordeler sig tæt på begge sider af nominelt mål og i god afstand fra toleranceområdet, der er 42,7 ±0,2:

  • Både minimum- og maksimummål er inden for toleranceområdet (hhv. 42,674 og 42,806)
  • Målene ligger tæt omkring nominelt mål
  • Korttidsstabilitet = 0,155 % er en lille og flot variation
  • Korttidsstabilitetstolerancen på ± 0,066 mm er meget flot
    Denne indkøring er inden for tolerancen med en lille variation i stabiliteten, men er ikke den af de indkøringer i gruppen, der skal anbefales, men rent tolerancemæssigt ville produktionen være udmærket at køre, altså i orden.

4. Gruppe B, Min. P = 120 bar
Værdierne for ”Min. P” = 120 bar udviser en ret stor variation på begge sider af nominelt mål, der er 42,7 ±0,2, med maksimummålet uden for tolerancen:

  • Maksimummål er uden for toleranceområdet (42,905)
  • Minimummål er inden for toleranceområdet, men i den nedre ende
  • Både minimum- og maksimummål ligger med store variationer placeret på begge sider af nominelt mål, men i udkanten af minimum- og maksimumtolerancen
  • Korttidsstabilitet = 0,463 % er en relativt stor variation
  • Korttidsstabilitetstolerancen på ± 0,198 mm skal ikke kommenteres

Denne indkøring, som er uden for toleranceområdet, kan derfor rent tole-rancemæssigt ikke accepteres, idet maksimummålet er uden for tolerancen.

5. Gruppe B, Middel P = 323
Værdier for ”Middel P” = 323 bar udviser en meget snæver variation omkring nominelt mål, der er 42,7 ±0,2:

  • Både minimum- og maksimummål er inden for tolerancen (hhv. 42,677 og 42,757)
  • Både minimum- og maksimummål ligger med en meget lille variation tæt omkring begge sider af nominelt mål
  • Korttidsstabilitet = 0,094 % er en meget lille og fin variation
  • Korttidsstabilitetstolerancen på ± 0,04 mm er rigtigt flot og en meget lille variation

Denne indkøring, som er inden for toleranceområdet uden den store afvigelse og med en meget lille variation i stabiliteten snævert omkring nomi­nelt mål, kan derfor rent tolerancemæssigt anbefales. Den er den næstbedste af indkøringerne.

6. Gruppe B, Maks. P = 525 bar
Værdier for ”Maks. P” = 525 bar udviser en meget snæver variation, som desværre ligger meget langt over nominelt mål, men både minimum- og maksimummål er inden for tolerancen, men på samme side af nominelt mål. Toleranceområdet er 42,7 ±0,2:

  • Både minimum- og maksimummål er inden for tolerancen (hhv. 42,834 og 42,890)
  • Både minimum- og maksimummål ligger over nominelt mål med en meget lille variation
  • Korttidsstabilitet = 0,064 % er en meget lille og flot variation
  • Korttidsstabilitetstolerancen på ± 0,028 mm er en yderst flot variation

Denne indkøring ligger inden for tolerancen med en meget lille variation i det øvre toleranceområde. Indkøringen kan ikke anbefales, da der skal en meget lille variation til at bringe produktionen uden for tolerancen.
Såfremt den indkøring vælges på grund af dens lille variation, skal målet korrigeres ned til nominelt mål.
De seks indkøringer i skemaet ”Bestemmelse af optimale procesparametre til tolerancebestemmelse” belyser inden for de opstillede parametre det sprøjtestøbte emnes tolerancespænd, som vil kunne danne baggrund for valg af toleranceområde. Dermed bestemmes, hvilke indkøringsparametre der bør vælges til den endelige produktion.
Såfremt produktionen ønskes produceret i et af de områder, der ikke kan anbefales, vil denne analyse kunne fortælle noget om, hvorledes værktøjet skal korrigeres for at få emnets mål tæt på det nominelle mål, hvis det vel at mærke kun drejer sig om det rent tolerancemæssige.
I mange indkøringssituationer vil man helt kunne undgå korrigering af værktøjet, idet indkøringen kan vise tolerancespændet med en sådan bredde, at produktionen ville kunne indkøres til at have emnevariationerne liggende tæt omkring nominelt mål og alligevel komme til at foregå på en økonomisk optimal måde.