E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Sandwichkonstruktioner

Sandwichkonstruktioner er en fællesbetegnelse på konstruktioner, der i princippet er opbygget af to tynde, stive og stærke (og derfor relativt tunge) skaller, der holdes adskilt af et relativt tykt lag af et relativt let materiale med langt lavere styrke og generel stivhed end skalmaterialet. Desuden skal der være god vedhæftning mellem kernelaget og skallerne. Kernens funktion er således at fiksere skallerne i veldefinerede positioner i forhold til hinanden. Et sådant arrangement besidder en væsentligt større bøjningsstivhed end en tilsvarende konstruktion uden kernen med samme vægt af skalmaterialet. I homogene bjælkekonstruktioner stiger bøjningsstivheden med tredje potens af tykkelsen; dvs. at den bliver otte gange så stiv, hvis tykkelsen blot fordobles.

På nedenstående figur ses, hvorledes et emnes bøjningsstivhed øges markant ved at skifte fra en ”homogen” konstruktion af glasfiberforstærket umættet polyester med 40 % glasfibermåtte til en sandwichopbygning med en kerne af 40 kg/m3 stift polyurethanskum, uden at materialeforbruget og dermed vægten stiger væsentligt.

Sammenhæng mellem bøjningsstivhed og emnevægt ved sandwichprincippet

Sammenhæng mellem bøjningsstivhed og emnevægt ved sandwichprincippet

Det ses, at en vægtforøgelse på blot 3 % medfører 6,75 gange så stor bøjningsstivhed, samtidigt med at den totale tykkelse blot fordobles, mens 9 % vægtforøgelse giver 36,75 gange så stor stivhed ved en firedobling af tykkelsen.

Det er i øvrigt helt samme princip, som kendes fra I-bjælker, hvilket illustreres af nedenstående figur.

Illustration af analogien mellem sandwichprincippet og I-bjælkeprincippet

Illustration af analogien mellem sandwichprincippet og I-bjælkeprincippet

Som skalmateriale anvendes typisk fiberforstærkede hærdeplastkompositter især glasfiberforstærket polyester og epoxyplast forstærket med fibre af glas, carbon eller aramid (se kapitlet Hærdeplast).

Som kernemateriale anvendes især balsatræ og celleplast af PVC, polystyren, polyurethan, polymethacrylimid og phenolplast. I konstruktioner, hvor vægten er afgørende, fx i fly- og rumfartsindustrien, anvendes hyppigt såkaldte honeycombs som kerne.

Bikagestrukturen i honeycomb

Bikagestrukturen i honeycomb

Honeycombs består af forholdsvis smalle og tynde strimler af fx papir, stof eller plast, som er imprægneret med en plastharpiks, eller af metal fx aluminium og formet til (oprindeligt) sekskantede celler i et særligt mønster.
Således dannes fx en bikage-struktur, hvilken har givet navn til denne produkttype. Fordelen ved at anvende en honeycomb som kerne i en sandwichkonstruktion er, at der kun er materiale dér, hvor der er brug for det, nemlig på tværs af konstruktionen, mens der i fx celleplast er masser af skrå og langsgående cellevægge, som ikke bidrager til konstruktionens mekaniske egenskaber, men kun bidrager med øget (overflødig) vægt.
Både honeycombs og skaller i sandwichkonstruktioner fremstilles i øvrigt også af aluminium.

Eksempler på cellestrukturer i honeycomb

Eksempler på cellestrukturer i honeycomb

Honeycombprodukter

Honeycombprodukter