E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Treatning eller coronabehandling

Enkelte plasttyper, fx PE og PP, kan ikke umiddelbart påføres trykfarve. Overfladen er så ”glat”, at farven ikke kan hænge ved. Det skyldes, at der er så få frie valenser/bindinger i molekylkæderne, at trykfarven eller malingen ikke kan få nogen at binde sig til (der sidder jo brintatomer – H på næsten alle kulstofbindingerne – C).
Derfor må man forberede overfladen inden trykning. Det kan gøres ved at brænde/svitse overfladen med en gasbrænder. Derved brændes en vis mængde molekyler over, eller nogle brintatomer finder nye ”partnere”. På de frie bindinger, som fremkommer, kan molekylerne i trykfarven fæstne sig.
Metoden med gasbrænderen kan i princippet anvendes de fleste steder. Men brandfaren og risikoen for at produktet smelter, er stor, og det kan være vanskeligt at styre effekten. Derfor anvendes oftest elektrisk treatning – eller coronabehandling, som det også kaldes. Det består i at udsætte over­fladen for en gnist, som det kendes fra et tændrør til en knallert eller bil. Nu hjælper en enkelt gnist af denne størrelse ikke ret meget på en rulle folie, et salatbæger, en sæbeflaske eller en fjernvarmerørskappe, som skal fyldes med polyurethanskum. Derfor er der udviklet egnede metoder, som omtales efterfølgende.

Al treatning har begrænset holdbarhed. Det skal forstås på den måde, at hullerne/bindingerne i overfladen lukker sig igen, eller andre molekyler hæfter sig på de frie valenser.

Efter få uger eller måneder har overfladen restitueret sig, og vedhæft­ningsevnen er igen blevet dårlig. Derfor vælger mange at knytte treatnings­processen sammen med trykprocessen.