E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Trækprøvning

Hvis man udfører en trækprøvning på en folie eller et andet emne, får man et billede af, hvor meget strækevne der er tilbage, indtil molekylerne er strakt helt ud.
Det emne, man udstanser til prøvning, kaldes populært for et kødben på grund af formen.
Når molekylerne er strakt helt ud, vil emnet briste. Resultatet af­læses som brudforlængelse og brudkraft.
Der kan fx være specificeret et krav om 400 % brudtøjning, altså 4 gange det oprindelige mål, som er afsat på folien eller emnet.
Man afsætter kontrolpunkter på prøvelegemet fx 20 mm.
Det mål, der i dette tilfælde skal opnås, er altså 80 mm (20 × 400 %). Under trækningen kontrolleres, om man opnår denne afstand, inden brud indtræffer.
Desuden kan man bestemme, hvor stor trækstyrke der skal til for at gennem­føre ”ud­strækningen”. Trækstyrken giver et billede af, hvor stærkt materialet er. Fx vil en PEHD-folie have langt større trækstyrke end en PELD-folie.
For at kunne beregne trækstyrken er det nødvendigt at kende både bredden og tykkelsen af trækprøvelegemet, da en dobbelt så tyk folie også vil kræve cirka dobbelt så stor kraft.
Trækstyrken beregnes som brudkraft pr. mm2 folie i tværsnit.
Under klargøring til trækprøvning indtastes både tykkelse og bredde på prøven.

Trækprøve

Trækprøve