E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

PVC, chlor og smøremiddel

PVC-molekylet indeholder chlor. Ved spaltning af molekylet frigives chlor i form af chlorbrinte, som sammen med vand danner saltsyre. Denne proces er man nødt til at undgå, da saltsyren ætser og ødelægger produktions­udstyret.
Frigørelsen starter allerede ved 100 °C, om end meget langsomt. Men med varmestabilisatorer kan udviklingen holdes nogenlunde i skak op til ca. 180-190 °C. Den smeltetemperatur, som PVC faktisk skulle op på for at opnå samme flydeegenskaber som øvrige plasttyper, er 230-240 °C, og det betyder, at der ikke forekommer en smeltning af materialet, som det kendes fra fx ABS, PS, PE, PP osv. Materialet er ikke homogent og smeltet i almindelighed, men er en sammenpresset blød masse af PVC-korn, stabilisatorer, smøremidler, fyldstoffer osv. Materialeegenskaberne begrænser derfor for­arbejdningens muligheder til temperaturer væsentligt under smeltetemperaturen, og opholdstiden ved de 180-190 °C til at være ret kort.
Mængden af varmestabilisator og forarbejdningstemperaturen er således afgørende for, hvor lang tid PVC’en kan opholde sig i ekstruderen. Da varmestabilisatoren gradvis ”forbruges/forbrændes” under opvarmningen, vil højere temperatur eller længere opholdstid i ekstruderen i værste fald betyde, at varmestabilisatoren ”slipper op”, med forbrændinger og nedbrudt materiale til følge.
Det betyder, at der intet sted i anlægget må forekomme stillestående materiale. For at undgå det i grænselaget langs værktøjets stål er det nødvendigt at tilsætte smøremidler til blandingen. Disse smøremidler kan fx være voks, calcium og tinforbindelser. Tidligere anvendtes bly til formålet, men det er ikke tilladt mere.

Smørefilm er nødvendig ved ekstrudering af PVC

Smørefilm er nødvendig ved ekstrudering af PVC
Forekommer der en punktvis gennembrydning af smørefilmen, kan der opstå en lokal forøgelse af gnidningsmodstanden, og plasten brænder fast på værktøjet.

Der arbejdes til stadighed med at udvikle nye og mindre skadelige stoffer end de tidligere udbredte blyforbindelser. I skrivende stund er der bly helt ufaset af danske produktioner. Samtidigt har en række danske virksomheder truffet aftale om at indsamle al blyholdig PVC, således at forbræn­ding og forkert bortskaffelse undgås (se afsnittet PVC og WUPPI-ordningen). Endvidere er disse virksomheder i gang med et genanvendelsesprogram, således at miljøhensyn tilgodeses.