Affald
Det er en vigtig del af forebyggelse af miljøproblemer, at alle forhold for produkter ”fra vugge til grav” skal inddrages. Det betyder, at plastvirksomheder både skal interessere sig for affaldet fra deres egen produktion, og for at de færdige produkter engang bliver til affald.
Både for at minimere miljøbelastningen fra affald og af økonomiske årsager skal man altid bestræbe sig på følgende i den nævnte prioritering:
- Undgå affald eller i det mindste begrænse mængden
af affald mest muligt - Genvinde affaldet enten som materiale, som råvare
til andre materialer eller som energi - Deponere restaffaldet på forsvarlig måde
I produktionen kan man begrænse mængden af plastaffald bl.a. ved gode rutiner for indkøring og rengøring af maskinerne, ved systematisk at begrænse antallet af stop og starter og ved at undgå fejlemner. Man kan optimere mulighederne for, at plastaffaldet kan genvindes som materiale, ved at holde de enkelte typer af plast adskilt fra hinanden og frit for andet affald (kildesortering). På mange plastforarbejdende virksomheder kværner man produktionsspildet og recirkulerer det direkte i egen produktion, mens andre afleverer plastaffaldet til specialvirksomheder, der oparbejder det til ny råvare.
Man kan begrænse mængden af affald fra plastprodukter, der kasseres efter endt brug, ved at fremstille produkterne, så de kan holde længe, og ved ikke at bruge mere materiale end nødvendigt til produkter som fx emballage med kort holdbarhed. Man kan medvirke til, at det er muligt at genvinde produkterne som materiale, når man vælger plasttype og tilsætningsstoffer, og ved at mærke emnerne med plastens typebetegnelse. Ved at vælge de rette råvarer kan man også medvirke til, at materialets energiindhold uden problemer kan udnyttes fra alle de produkter, hvor affaldet enten er for forurenet, eller det er for dyrt at indsamle til materialegenvinding efter brug. Det er en af årsagerne til, at der er forbud mod at bruge tungmetalholdige tilsætningsstoffer i plast til emballage. Tungmetallerne kan ikke nedbrydes ved forbrænding, men ender i forbrændingsanlæggets slagge eller røgrenseprodukt. Hvis der er for meget tungmetal i disse restprodukter, kan de ikke bruges til fyld ved fx vejbyggeri, fordi der herved ville være risiko for, at det omkringliggende miljø og grundvandet bliver forurenet.