E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Miljø- og energistyring

Mange plastvirksomheder har fastlagt deres egen miljøpolitik, og flere og flere beslutter at indføre systematisk miljøstyring eller måske i begyndelsen blot styring af energiforbruget, der på de fleste virksomheder med forarbejdning af termoplast udgør langt den største miljøbelastning.
Formålet med miljøstyring er at sikre, at virksomhedens aktiviteter er i overensstemmelse med dens miljøpolitik og dens generelle miljømålsætning. Virksomhederne kan vælge mellem en EU-metode kaldet EMAS og en ISO-standard. EMAS er den engelske forkortelse for EU’s officielle standardiserede miljøledelsessystem og står for ”Eco-Management and Audit Scheme”. På dansk refereres også til ordningen med ”EMAS”, men på dansk hedder dokumentet: Rådets forordning (EØF) Nr. 1836/93 af 29. juni 1993 om industrivirksomheders frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision. ISO-standarden er ISO 14001, (på engelsk, EN) Environmental management systems – Specifica­tion with guidance for use – (og på dansk, DS) Miljøledelsessystemer – Kravbeskrivelse med råd om anvendelse.
For begge metoders vedkommende gælder det, at virksomheden kan få certifikat på, at den lever op til de høje krav, der er fastlagt i metoderne. Det er en væsentlig forudsætning, både for at miljøstyringen kan fungere i praksis, og for at virksomheden kan få certifikat, at alle de ansatte er med i systemet og udfører alt det daglige arbejde i overensstemmelse med de fastlagte fremgangsmåder.
Processen ved indførelse af miljøstyring har dannet model for metoden til arbejdspladsvurdering, så de to processer ligner hinanden så meget, at nogle virksomheder vælger at gennemføre dem samtidigt, mens andre får det bedste resultat ved at gennemgå virksomheden to gange med henholdsvis arbejdsmiljø- og ydre miljø-”briller”.
Ved miljøstyring starter man med en miljøgennemgang af hele virksomheden og udarbejder en rapport om alle de forhold, der har betydning for virksomhedens påvirkning af miljøet bl.a. udledning til luft og vand, affald og energiforbrug. Et vigtigt element er samtidigt at beskrive virksomhedens status i forhold til de krav, som lovgivningen og omgivelserne stiller, og at opstille en liste med forslag til forbedringer. Med dette overblik til rådighed kan virksomheden omsætte sin miljømålsætning til miljømål med talværdier for, hvilke forbedringer man vil opnå.
Derefter skal virksomheden opstille miljøhandlingsprogrammer for at nå målene med angivelse af, hvad der skal gøres, hvem der har ansvaret, og hvornår det skal være gennemført. Efter en periode skal virksomheden gennemføre en kontrol af, hvordan det er gået, og udforme nye handlingsprogrammer for den næste periode. Sådan skal der fortsættes, idet virksomheden hele tiden sætter sig nye miljømål.