E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Forside Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøvejviser nr. 21
Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Arbejdsmiljøvejviser nr. 21

Arbejdstilsynet har udgivet en lang række Arbejdsmiljøvejvisere, hvori der på en snes sider fokuseres på de væsentligste problemer i de enkelte brancher. De giver gode råd om at identificere problemerne og om at forebygge, at der sker skader. Nr. 21 handler om plast, gummi, asfalt og mineralolie. I den fremhæves bl.a.:

  • Ulykker
  • Ensidigt gentaget arbejde (EGA) og arbejdsstillinger
  • Støj
  • Kemi

Ulykker skal forebygges, bl.a. ved at alle unge og nyansatte – før et ar-bejde påbegyndes – får tilstrækkelig instruktion og oplæring i at udføre ar­bejdet på en farefri måde og bliver klar over, hvilke farer der kan være forbundet med arbejdet. Arbejdslokalerne skal holdes ryddelige og rene, og gulvbelægninger skal være i forsvarlig stand. Alle skal have det fornødne sikkerhedsudstyr, og det skal bruges hver gang! Der bør desuden være førstehjælpsudstyr til rådighed, og det er en god ide, at nogle af de ansatte har gennemgået et førstehjælpskursus, så der kan ydes hurtig hjælp, hvis der alligevel sker ulykker.
Ensidigt gentaget arbejde, dvs. arbejdsopgaver, hvor man gentager de samme bevægelser med stor hyppighed en væsentlig del af arbejdsdagen, kan give skader i lænd, nakke, skuldre og arme. Man skal passe på, at det ikke sker fx ved længerevarende fratagning af færdige emner ved maskiner eller ved monteringsarbejde med eller uden brug af håndredskaber. Også langvarigt arbejde ved computer kan give belastninger. Dårlige arbejdsstillinger skal også undgås; man skal især være opmærksom på arbejde, der foregår lavt nede eller med armene løftet over skulderhøjde eller langt fra kroppen. Også ved arbejde, hvor man skal bruge kraft fx tunge løft, kan kroppen blive udsat for stor belastning. Det er vigtigt, at den enkeltes arbejdsplads er indrettet, så den passer til vedkommendes størrelse og til det arbejde, der skal udføres. Og det er vigtigt, at man sørger for variation i bevægelserne og hverken sidder for længe stille eller bruger kraft i for lang tid ad gangen.
Støj over et vist niveau gennem længere tid giver risiko for høreskade. Vedvarende støj kan også medføre stress med bl.a. træthed og nedsat kon­centrationsevne til følge. Arbejdstilsynet har fastlagt, at ingen må udsættes for en gennemsnitlig støjbelastning over 85 dB (A). Virksomheder skal så vidt muligt indrettes, så støjniveauet i lokalerne ikke er for højt. Sprøjtestøbemaskiner, ekstrudere, kværne og andre maskiner på plastforarbejdende virksomheder kan imidlertid give så højt et støjniveau, at det er nødvendigt at bruge høreværn. Man skal altid bruge høreværn i lokaler, hvor det er påbudt, og også andre steder, hvis man føler sig generet af vedvarende støj.

Forside Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøvejviser nr. 21