Kalkulationsafhængige punkter ved emne- og værktøjskonstruktion

Nedenstående punkter er opdelt i to grupper. Gruppe 1 hører direkte til det kalkulationsmæssige, og gruppe 2 hører til emnekonstruktionen, som gennemgås, inden værktøjskonstruktionen igangsættes. Disse punkter er kun nogle få af de punkter, emnekonstruktøren skal forberede, ud over de grundlæggende regler som ”ingen skarpe, indvendige hjørner” osv.

Gruppe 1

Materialebestemmelse (fra prototype)
Produktionsantal (fra prototype)
Indfarvningsmuligheder og ønsker (fra prototype)
Antal formkaviteter
Indløbsplacering
Indløbstype, herunder hvilken dyse der skal anvendes, evt. varmekanal.
Flydelængde
Godstykkelser
Sammenflydningssømme
Luftindeslutninger, eventuelt midt i emnet
Slip- og afformningsmuligheder
Køling/temperering og tilslutning
Maskinvalg, lukketryk og dosering
Efterbearbejdning – eller kan og skal emnet færdigstøbes uden efterbearbejdning.
Eventuelt kernetræk, luftafblæsning, robot

Gruppe 2

Korrekt emneudformning følger generelle konstruktions- og udformningsregler:

Der skal tilstræbes en ensartet godstykkelse overalt og en så enkel emneudformning som muligt, dvs. emnet skal være frit for godsansamlinger og store variationer i godstykkelsen. Den minimale godstykkelse afhænger ikke alene af de nødvendige styrkekrav til emnet, men også af den flydevej, som smelten skal gennemløbe.
Emnet bør være frit for skarpe hjørner og kanter. Det vil sige, at rundingsradier skal være så store som muligt.
Da godstykkelsen i hjørner øges med større radier, bør indvendige og udvendige radier følges ad.
For at undgå kast skal emnet udformes, så virkningen af indre spændinger
og molekyleorientering minimeres.
Det vil dog eventuelt også være muligt at udnytte molekyleorienteringen til gunst for emnets funktion.
Huller tæt på emnets kanter bør så vidt muligt undgås.
Emnet skal udformes med tilstrækkeligt slip, så gnidningsfri afformning af emnet er mulig.
Dekorationer, bogstaver, bomærker eller anden udsmykning bør undgås på ikke plane flader.
Gevind, der løber direkte ud til kanten af emnet, bør undgås ved at lave en frigang og runding, der samtidig vil virke som fang for gevindet.
Forsænkede skruehuller bør undgås.
Kernetræk, mekanisk eller hydraulisk, vil øge værktøjsomkostningerne betydeligt, hvorfor en anden konstruktion af emnet måske kan være ønskelig.
Lange huller, dvs. huller med et længde/diameter-forhold større end 5,
uden understøtning af kernen bør undgås.
Når understøtning anvendes, kan længde/diameter-forholdet øges til
maksimalt 15.
Irregulære former, som træder frem på emnets overflade, bør undgås.
Store metalindstøbninger, som kan forårsage spændinger på grund af forskelle i termisk sammentrækning, bør undgås.
Tolerancer bør være så store som muligt for at reducere værktøjs- og emneomkostningerne.
Ved varierende godstykkelser bør det tilstræbes, at indløbet placeres i det
tykkeste gods, og at godstykkelsen er faldende væk fra indløbet.

Forudsætninger for konstruktion af sprøjtestøbeværktøjer

Sprøjtestøbeværktøjet er kun en del af det produktionsudstyr, der er nødvendigt for at fremstille sprøjtestøbte plastemner.
Værktøjet må foruden de primære krav, der stilles til det, nøje være tilpasset den øvrige del af produktionsudstyret samt det eller de materialer, der tænkes anvendt til fremstilling af det foreliggende plastemne.
Der eksisterer altså en række bindinger såsom den cykliske sprøjtestøbeproces, som det er nødvendigt at have overblik over, inden den egentlige emne- og værktøjskonstruktion påbegyndes.