E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Indløbstyper, placering og dimensionering

Indløbstyper samt deres placering og dimensionering er af stor betydning for både plastemnet og selve fyldningen af værktøjet. Der kræves derfor stort kendskab til dette område ved værktøjskonstruktion.

Snitbillede af værktøj med varmekanal  og forkammerdyser

Snitbillede af værktøj med varmekanal og forkammerdyser
Værktøj til to forskellige emner. Ved produktionsstop på grund af problemer i varmekanalen kan skillefladen mellem 1 og 2 aktiveres for reparation. Ved maskinåbning vil værktøjet åbnes i skillefladen mellem 2 og 3, hvorefter emnerne afformes med afriverplade.

Indløb og indløbsport skal være udført i overensstemmelse med de krav, det valgte materiale stiller. Er strømningsmodstanden i indløbssystemet (porten) stor, vil materialet på grund af friktion blive varmet op. Eksem­pel­vis vil et trykfald på 100 bar, forårsaget af indløbsporten, for ABS bevirke en stigning i massetemperaturen på 7 °C.
En lille indløbsport kan begrænse indsprøjtningshastigheden samt mulig­heden for at efterfylde emnet, idet en lille indløbsport fryser relativt hurtigt. Derimod kan efterbearbejdning af indløbet næsten være overflødig.
En stor indløbsport vil gavne efterfyldningen, men kan være uønsket på emnet, da det normalt vil kræve efterbearbejdning.
Der kan i mange situ­ationer ofte være tale om modstridende ønsker, når indløbssystem, type og placering skal vælges.
Det simpleste indløb er tapindløbet, hvor indløbstappen munder direkte ud i emnet. Dette indløb giver god adgang til emnet og ideelle forhold ved efter­fyldning. Dette tapindløb er dog kun anvendeligt til én-kavitetsværktøjer.

A. Tapindløb uden indløbsbøsning

B. Tapindløb med indløbsbøsning Denne konstruktion egner sig bedre til større serier.

Indløbstappens længde a bør være så kort som mulig. Indløbstappens diameter kan fastlægges i forhold til emnets godstykkelse: Retningsgivende dimensionering for b = emnets godstykkelse. Koniciteten er typisk 1-1,5°.

Værktøjskon­struk­tio­ner med tapindløb A di­rekte i den faste formplade kan kun anbefales til små serier.
Tapindløb B med indløbsbøsning egner sig bedre til større serier.
Punktindløbet er et popu­lært indløb, som ofte anvendes på steder, hvor det endda ikke er teknisk korrekt. Ved anvendelse af punkt­indløbet over­flødiggøres så godt som al efterbearbejdning, idet selve punktindløbet typisk er mellem 0,8 og 2 mm i diameter.
Punktindløbet anven­des ofte i forbindelse med forkammerdyser eller i forbindelse med tre-pladeværktøjer.

Punktindløbets placering og  dimensionering i fordelerkanalen

Punktindløbets placering og dimensionering i fordelerkanalen
Tegningen øverst viser et punktindløb, der ligger i centrum for fordelerkanalen, hvilket bevirker, at netop denne konstruktion, i relation til den vis­kose sjæl, har et flydende tværsnit noget længere end ved de to nederste tegninger, idet den del af tværsnittet, der ligger uden for den indskrevne cirkel, ikke er med til at holde indløbet flydende.