Maskinstørrelse og skudvægt
Flydevejen beregnes til:
½ fordelerstreng = 30 mm/2 = 15 mm
Fra indløbspunkt til
fjerneste hjørne = 35 + 95 + 35 = 165 mm
Flydevejen L i alt = 180 mm
Middel specifikt fyldetryk i MPa (Pm) beregnes til:
Flydevejen i mm = 180 mm
Godstykkelsesfaktor
ved 1,1 mm = 26
Pm = 26 × 180 /100 = 46,8 MPa
Projiceret areal (skyggeareal) beregnes til:
Skyggeareal af fordeler = 30 × 5 mm = 150 mm²
Skyggeareal, to emner = 2 × 90 × 65 mm = 11.700 mm²
Projiceret areal i alt = 11.850 mm²
Lukkekraftbehov beregnes til:
Pm = 46,8 MPa
Projiceret areal i alt = 11.850 mm²
ff for PC = 2
Lukkekraft i alt = 2 × 46,8 × 11.850/1000 = 1.109,2 kN
+ 15 % = 1.109,2 × 15/100 = 166,4 kN
Forslag til indstilling
på maskinen = 1.275,6 kN » 1.280 kN
Nu kan maskinstørrelsen vælges ud fra lukkekraftbehovet. En maskine med lukkekraft på 1.500-1.750 kN vil være passende.
Maskinprisen er afhængig af mange faktorer, og i dette tilfælde sættes en maskinpris på 350,00 kr./time inkl. strømforbrug, service og husleje til senere brug i kalkulationen.
Det vedlagte skud typebestemmes, og det viser sig, at det er støbt i ABS.
Skuddet (2 emner + indløb) vejer 39,11 g.
Vi går ud fra, at det er en standard ABS, det er støbt i, og derfor anvendes massefylden for en standard ABS, som ligger omkring 1.050 kg/m³, til omregning af skudvægt i PC.
Skudvolumenet i cm³ = vægt/massefylde,
altså = 39,11/1.050 × 1.000 = 37,247cm³ ≈ 37,25 cm³
Skudvægt i PC = 37,25 × 1.210/1.000 = 45,07 g