Omkoblingspunkt

Omkoblingspunktet, der er lig med puden, vælges eventuelt ud fra et er­faringsgrundlag eller så højt, at der er tilstrækkeligt materiale foran snekke­spidsen, når omkobling til eftertryk sker, at der er til både efterfyldning af emnet som kompensation for størkningssvind og til restpuden.
Det kan på forhånd være vanskeligt at forudsige, hvor meget ”eftertryks­volumen” der er nødvendigt, hvorfor det kan være nødvendigt at forsøge sig frem.
Det er nemmere at forudbestemme restpuden: det materialepolster, der befinder sig foran snekkespidsen, når eftertrykstiden udløber, og emnet er forseglet. Restpuden skal på mindre maskiner mindst udgøre 2 mm og maksimalt 6 mm. Restpuden opgives ofte af maskinleverandører i volumen­procent.
En større restpude end den her skitserede kan være medvirkende til ter-misk nedbrydning af råvaren, idet restmaterialet kan blive udsat for for lang opholdstid i sprøjtecylinderen.
En mindre restpude end 2 mm bør ikke forekomme, idet det kan betyde manglende sikkerhed mod, at snekken sprøjter i bund, hvilket har eller kan få den konsekvens, at en del af eftertrykket bliver virkningsløst. I så fald siges processen at være ude af kurs, hvorved emnerne støbes med stor ustabilitet. Emnerne vil få en stor vægt- og målspredning.
For ikke at få overdoseret værktøjet er det vigtigt at få koblet om til eftertryk, senest når formen er 98 % visuelt fyldt.
Overpakning med maksimalt sprøjtetryk kan resultere i, at emnet sidder så fast i værktøjet, at det vanskeligt lader sig fjerne, eller – hvad der er værre – at det ender med et værktøjshavari.