Beregning af emnemålspredning
Emnemålspredningen beregnes som forskellen mellem maksimum- og minimummålet, der ganges med 100 og divideres med maksimummålet:
Af denne beregning kan det konstateres, at målspredningen i dette eksempel er meget lille, hvorfor produktionen må siges at være stabil.
Det vil derfor være muligt at opnå en smal målspredning inden for selv snævre tolerancer med et tilpasset tolerancespænd.
Som det fremgår af kurverne, er der tale om et emne med relativt stort eftersvind, ligesom forskellen i målspredningen er relativt stor mellem de to kurver for måltagningen henholdsvis 1 og 24 timer efter støbningen.
Dette forhold kan variere mere, specielt når der er tale om delkrystallinske plasttyper. Det her viste eksempel er for et amorft plastmateriale.
Men kurverne fortæller, at det er vigtigt med en vis disciplin med hensyn til, hvornår opmålingerne foretages. Opmålinger 1 time efter støbningen skal alle foretages på samme tid præcis 1 time efter støbningen, idet der vil kunne komme store variationer i opmålingsresultatet, såfremt tiden skrider, idet det store størkningssvind ligger fra umiddelbart omkring støbetidspunktet og til 1 time efter støbningen.
Sammenholdt med den tidligere viste graf over vægtspredningen ses det, at vægtspredningen og målspredningen udviser de samme tendenser i kurverne. Altså er der i dette eksempel en vis sammenhængende variation i vægt- og målspredning.