E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Beregning af emnemålspredning

Emnemålspredningen beregnes som forskellen mellem maksimum- og minimummålet, der ganges med 100 og divideres med maksimummålet:

Beregning af emnemålspredning

Beregning af emnemålspredning

Af denne beregning kan det konstateres, at målspredningen i dette eksempel er meget lille, hvorfor produktionen må siges at være stabil.
Det vil derfor være muligt at opnå en smal målspredning inden for selv snævre tolerancer med et tilpasset tolerancespænd.
Som det fremgår af kurverne, er der tale om et emne med relativt stort eftersvind, ligesom forskellen i målspredningen er relativt stor mellem de to kurver for måltagningen henholdsvis 1 og 24 timer efter støbningen.
Dette forhold kan variere mere, specielt når der er tale om delkrystallinske plasttyper. Det her viste eksempel er for et amorft plastmateriale.
Men kurverne fortæller, at det er vigtigt med en vis disciplin med hensyn til, hvornår opmålingerne foretages. Opmålinger 1 time efter støbningen skal alle foretages på samme tid præcis 1 time efter støbningen, idet der vil kunne komme store variationer i opmålingsresultatet, såfremt tiden skrider, idet det store størkningssvind ligger fra umiddelbart omkring støbetidspunktet og til 1 time efter støbningen.
Sammenholdt med den tidligere viste graf over vægtspredningen ses det, at vægtspredningen og målspredningen udviser de samme tendenser i kurverne. Altså er der i dette eksempel en vis sammenhængende variation i vægt- og målspredning.

< class=" " data-anchor="7837-5">