E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Formålet med emnemålstabilitetsserien

Ud fra en given produktion, der er faldet til ro og er i ligevægt, udtages med passende intervaller en serie emner som stikprøvekontrol.
Til denne stikprøvekontrol an­vendes i praksis de samme emner, der blev udtaget og an­vendt ved emnevægtsstabilitetsserien. Dvs. der anvendes samme emner, eller der fratages det dobbelte antal emner ved vægtsspredningsserien.

Registrering

Et emne fra hver af de udtagne stikprøver opmåles med to decimalers nøjagtighed på ét eller flere fastlagte og vigtige kontrolmål. Der bør være mindst ét formbundet mål og ét ikke-formbundet mål (angående formbundne og ikke-formbundne mål, se afsnittet ”De seks svindparametre”).
Emnerne nummereres, hvorefter måletidspunktet og målet/målene indføres på et kontrolkort/proceskort.
Der tegnes en graf, hvor X-aksen er lig et emne i fortsat nummerering, og Y-aksen er lig med emnemålet/målene.
Denne graf viser på en god og overskuelig måde, hvilke emner der har en unormal afvigelse.
Såfremt opmålingen bliver foretaget umiddelbart efter produktion, fx 1 time efter, kan det fortælle noget om processens målstabilitet, og om nødvendigt kan der gribes ind i processen hurtigt, frem for at vente til efter de tidligere omtalte
24 timer.
For at få en fuldt pålidelig opmåling bør den normale opmåling først foretages
24 timer efter produktionen. Først da er man sikker på, at eftersvindet er tilendebragt.
Denne sidste opmåling er vigtig at sammenholde med de først foretagne opmålinger for at høste erfaringer om eftersvindets størrelse og tendenser.
Det er naturligvis ligeledes vigtigt at kunne drage sammenligninger mellem vægt- og målspredning (herom senere).