E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Beregning af emnevægtspredning

Emnevægtspredningen beregnes som forskellen mellem maksimum- og minimumvægten, der ganges med 100 og divideres med maksimumvægten:

Beregning af emnevægtspredning

Beregning af emnevægtspredning

At ovenstående beregning kan det ses, at vægtspredningen er relativt lille. Produktionen kan siges at være under kontrol og altså stabil.
Ved denne indkøringsmetode er der ligeledes mulighed for at opnå en relativt lille målspredning inden for selv snævre tolerancer, idet:

Der er en vis

Sammenhæng mellem emnevægt og emnemål.

Men det skal understreges, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem emnets mål og emnets vægt, men det kan slås fast, at:

Overvågning af skudvægten giver sikker viden om
produktionens stabilitet.

Og

En stabil produktion er en forudsætning for høj kvalitet.

Ovenstående sætninger fortæller, at såfremt vægtspredningen er lille, vil processen være stabil, hvorfor sammenligning mellem emnevægt og emnemål vil give god viden om vægt- og målspredningen.

Kontrolkort til sammenligning mellem emnemål og emnevægt

Tabellen i kontrolkortet nedenfor anvendes til at registrere og sammenligne emnemål og emnevægt

Sammenligning mellem emnemål og emnevægt

Kontrolkort:KontrolserieMaskinnr.:11
Operatørnavn:Dato:12.03.00
Emnenr.ModtrykOmkobling til eftertrykSprøjtehastighedEftertrykEftertrykstidRestpudeKøletidUdtaget kl.EmnevægtKontrolmål
11512155593,9514,3919,62
214,4119,63
314,4019,62
414,3819,62
514,3819,60
614,4219,60
714,4219,63
814,4019,62
914,4019,62
1014,3919,61

Grafisk sammenligning mellem vægtspredning og målspredning

Grafisk sammenligning mellem vægtspredning og målspredning

Grafisk sammenligning mellem vægtspredning og målspredning
De to grafer viser henholdsvis vægtspredningen og målspredningen og korrelationen mellem de to er tydelig. Valget af referencemål har indflydelse på denne sammenhæng.