Del 1: Indledning

Ved fastlæggelse af procesparametrene er der foruden at finde frem til en optimal cyklustid den sidegevinst, at de opnåede resultater kan afdække fejl og mangler ved både emnekonstruktion, konstruktionen af sprøjtestøbeværktøjet, maskinvalg og materialevalg. Dette bør være et grundlag for effektivt samarbejde mellem sprøjtestøbevirksomheder og værktøjsmagere, så de samme fejl ved et værktøj ikke opstår igen.
God og grundig indkøring med dokumentation kan anvendes til undersøgelse og analyse af sprøjtestøbeværktøjets produktionsegnethed, og om der kan/bør foretages nødvendige ændringer af værktøjet, så produktionen bliver mere rentabel.
Da ikke al sprøjtestøbning nødvendigvis skal være produktionssprøjtestøbning, kan der være cyklustid at spare ved at afkorte fx eftertrykstiden, specielt når der er tale om emner med mindre tolerancekrav.
At overholde meget snævre tolerancer er normalt ensbetydende med forhøjede produktionsomkostninger, hvilket dog ved omhyggelig analyse af indkøringsforløbet med henblik på optimering af den nødvendige processtabilitet ofte kan vendes til en nedbringelse af produktionsomkostningerne.
Definitionen af præcisionssprøjtestøbning er sprøjtestøbning af emner med mål-tolerancer mindre end ±0,2.
Ved fastlæggelse af procesparametre er det vigtigt at have kendskab til maskiner, værktøjsopbygning, plastmaterialer, så de forhold, der påvirker indkøringens stabilitet, kan reduceres til et minimum.

Et vellykket, sprøjtestøbt emne kan kun opnås ved det rigtige samspil mellem indkører, maskine, værktøj og materiale.

Der er skrevet meget om systematisk indkøring. En af de væsentligste, danske publikationer ”Systematisk indkøring af sprøjtestøbeproduktioner” er forfattet af Ole Johansen, DTU. Denne publikation må ikke forveksles med nærværende afsnit, og det anbefales plastmageren eller sprøjtestøberen også at læse nævnte publikation.