E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Polyurethanstøbning

Polyurethan benævnes i daglig tale PUR, hvilket også er den gængse og internationalt standardiserede forkortelse for materialet.
Polyurethan blev opdaget i 1849 af kemikerne Würtz og Hoffmann, som rapporterede om reaktioner mellem di-isocyanat- og hydroxylforbindelser.
Udviklingsarbejdet til et industrielt produkt blev dog først sat i gang i 1937 i Aachen i Tyskland, da kemikeren Otto Bayer opdagede poly­ad­di­tio­nen af di-isocyanater og kunne fornemme den kommercielle anvendelse af polyurethaner.
I dag er polyurethaner en meget omfattende materialegruppe. Der skelnes mellem to hovedgrupper, nemlig stive og fleksible polyurethaner.
I Danmark blev der i 1999 forbrugt totalt 35-40.000 tons PUR til op­skum­­ning og støbning af polyurethanemner.
Branchen består af 40-50 virksomheder, hvoraf de 10 største alene anvender 75 % af Danmarks totale forbrug af PUR-råvarer.
Branchen kan opdeles i tre materialegrupper:

  • Stift PUR-skum
  • Fleksibelt PUR-skum
  • Integral-PUR-skum

Stift PUR udgør mellem halvdelen og 2/3 af branchens produktion. Cirka halvdelen af dette anvendes inden for køle/frysesektoren, omkring 1/4 an­vendes til fjernvarmerørssektoren og resten til sandwichpaneler, isolering af varmtvandsbeholdere m.m.
Stift PUR er et af de mest effektive isoleringsmaterialer, der anvendes inden for bygge-, fryse- og fjernvarmesektoren. Ud over sandwich- og isoleringseffekt fremstilles polyurethaner med forskellig stivhed og massefylde bl.a. til vinduesprofiler og kabinetter.
Fleksibelt skum udgør ca. 1/3 af branchens produktion. Det er emner som madrasser, sæder og hynder samt emner som sportsudstyr, skobunde og dele til automobilindustrien, der produceres af forskellige typer poly-urethanelastomerer.
Integralskumsemner, støbe- og fugemasser og lim udgør resten af branchens produktion.
Polyurethanerne forekommer mest som hærdeplast (en-, to- eller tre-komponent), kaldet PUR, men findes også som termoplast, kaldet TPU.
I modsætning til de fleste andre plastmaterialer kan polyurethaner frem­stilles med meget store variationer i både massefylde og stivhed.
Derfor er det hensigtsmæssigt at opdele polyurethanerne i grupper og inden for hver gruppe behandle materialerne, deres egenskaber og anvendelsesområder.
I tabellen nedenfor er polyurethanerne opdelt i stive og fleksible (bløde) polyurethaner, og derefter deles de i grupper med bestemte egenskaber afhængigt af massefylden.

Polyurethantyper

TypeMassefylde kg/m³
Stive polyurethaner
Massive typer1.200
Stift integralskum100-800
Let skum/isoleringsskum32-100
Ultralette skum8-30
Fleksible polyurethaner
Massive elastomerer1.100-1.250
Mikrocellulære elastomerer100-1.100
Fleksibelt integralskum100- 800
Lette typer (komfort-teknisk)15-60