E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Hærdere

Der er et meget stort antal hærdere til rådighed. De grupperer sig i følgende grupper:

  • Alifatiske polyaminer
  • Aromatiske polyaminer
  • Syreanhydrider
  • Polyamider
  • Katalytiske hærdere

Ved stuetemperatur reagerer aminer hurtigt med epoxygrupper, og aminer er de almindeligste hærdere i lavtemperatursystemer. En primær amin danner med epoxygrupper en sekundær amin, mens en sekundær amin giver en tertiær amin. (Aminer klassificeres som primære, sekundære og tertiære, alt efter om et, to eller tre hydrogenatomer i ammoniakmolekylet (NH3) er erstattet med alkyl- eller arylgrupper).
Selv carboxylsyrer reagerer med epoxygrupper på grund af hydroxylgruppens polaritet. Derimod er polariteten hos alkoholers hydroxylgruppe lav, og der sker først reaktion ved temperatur mellem 100 og 200 °C. Alkoholer anvendes derfor ikke som hærdere alene.
Ligesom ved de beskrevne additionsreaktioner kan epoxyforbindelser copolymeriseres ved at reagere med hinanden. Polymerisationen forstærkes under katalytisk virkning af tertiære aminer eller komplekser af bortrifluorid.
De sekundære hydroxylgrupper, som dannes i de beskrevne reaktioner, spiller en vigtig rolle ved hærdning med syreanhydrider. Syreanhydrider reagerer ikke med epoxygrupper, men danner med epoxygrupper både estergrupper og carboxylgrupper. Anhydridhærdning sker ved højere temperatur.