Fysisk virkende opskumningsmidler
Opskumningsmidler kan virke fysisk, nemlig ved fordampning fra væsketilstand, eller ved ekspansion af en gas under tryk. Den sidstnævnte metode bruges almindeligvis til lette materialer af termoplast og hærdeplast især polyurethan.
Der skal tilsættes specielle additiver for at regulere cellernes ensartethed, fordeling, størrelse og form.
Chlorfluorcarboner (CFC-gasser) og hydrochlorfluorcarboner (HCFC) var tidligere stærkt dominerende repræsentanter for gruppen af fysisk virkende opskumningsmidler. Som følge af bekymringerne for, at disse stoffer kan virke nedbrydende på jordatmosfærens ozonlag, er de imidlertid stærkt på retur, og produktionen og forbruget forventes standset helt inden for ganske få år.
Hydrocarboner som propan, butan og pentan anvendes også, men de er betænkelige på grund af deres brandbarhed og miljøpåvirkning.
Inerte gasser, fx nitrogen, carbondioxid, argon og neon, antages at få stærkt stigende anvendelse, skønt de er vanskeligere at fremstille.
For at igangsætte celledannelsesprocessen til rette tid tilsættes yderligere kimdannende stoffer: talkum og andre silikater samt stearater.
Mest lovende af de fysisk virkende opskumningsmidler er nitrogen, men det er endnu meget svært at opnå massefylder under 300 kg/m3 med eksisterende udstyr. Gode resultater fås også med blandinger af halogeneret gas og alkaner og af carbondioxid og alkaner.