Blødgøringsmidler
Ved tilsætning af blødgøringsmidler til termoplast kan man reducere – ofte ganske meget – på plastmaterialernes stivhed, hårdhed og smelteviskositet. PVC forekommer fx i blødgjort tilstand med op til 50 % blødgøringsmiddel.
Gruppen af blødgøringsmidler omfatter faste og flydende, organiske forbindelser og blandinger heraf, som ved opløsning eller kvældning virker reducerende på de sekundære bindingskræfter mellem polymermolekylerne, hvorved plasten blødgøres.
Anvendelse af blødgøringsmidler påvirker glasovergangstemperaturen (Tg) ganske væsentligt. Tg sænkes, hvorved et materiale, der ellers ved stuetemperatur befinder sig i sin glastilstand, kan bringes i sin læder- eller gummiagtige tilstand.
En tilsvarende effekt kan i øvrigt også opnås ved copolymerisering, hvorved hjælpestoffet indbygges i polymerens kædemolekyler.
Mange anvendelser af plast- og lakråmaterialer var ikke mulige uden blødgøringsmidler.
Kamfer er formentlig det ældste blødgøringsmiddel; det blev allerede omkring 1870 brugt ved fremstilling af cellulosenitrat af nitrocellulose.
I dag findes der flere hundrede forskellige blødgøringsmidler til de mest forskellige formål. Det store antal fremkommer, fordi der stilles store fordringer til disse stoffer, og der findes intet, hvori alle egenskaberne forenes.
Af et blødgøringsmiddel forlanges, at det er:
- Lysbestandigt
- Kuldebestandigt
- Varmebestandigt
- Vandbestandigt
- Vandskyende
- Lugtfrit
- Prisgunstigt
- Farveløst
- Sundhedsmæssigt ubetænkeligt
- Ikke flygtigt
- Ikke brandbart
- Opløseligt
- Foreneligt med plast og andre hjælpestoffer
En sådan ønskeseddel kan begribeligvis ikke opfyldes af noget enkelt stof.
Typiske stofgrupper, der anvendes som blødgøringsmidler i termoplast, er:
- Estere
- Polymerer
- Chlorerede paraffiner
- Modificerede olieprodukter
Omkring 80 % af blødgøringsmiddelforbruget anvendes til PVC, mens resten hovedsageligt bruges til celluloseplast.
En del af blødgøringsmidlerne er giftige for mennesker; det gælder fx phosphorsyreestere.
Desuden har estere af phthalsyre i de seneste år påkaldt sig sundhedsmyndighedernes opmærksomhed.