E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Forside Generelt om plast Kemisk opbygning af plast Organiske stoffers opbygning
Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Organiske stoffers opbygning

Carbon er et karakteristisk ek­sempel på et grundstof, der danner covalente bindinger. Fire af carbonatomets elektroner kan ved par­ring med elektroner fra op til fire andre atomer indgå i covalente bindinger. Ved forbindelse med fire hydrogenatomer opstår stoffet methan (CH4), som er en luftart og udgør hoved­parten af naturgas.
Carbonatomer har en sær­­lig evne til at forbinde sig med hinanden i lange rækker.
Til stoffet methan svarer en række stoffer med 2, 3 osv. carbonatomer i række.
De fire første stoffer er luftarter, de næste er væsker ved stue­tem­peratur. Derefter bliver stofferne mere og mere tungtflygtige og til sidst faste, jo længere molekylerne bliver. Når der bliver rigtigt mange carbonatomer i række, fx 1.000, har vi stoffet polyethylen, den plast, der har den enkleste opbygning.


Methan, ethan, propan osv.
Afhængig af hvor mange carbonatomer, der sidder i række fås en mængde forskellige stoffer hvor det simpleste er gassen methan og hvor polyethylen er en polymer (plast)

Der består således et nært slægtskab mellem plastpolymererne – dog især poly­ethylen og polypropylen – og stoffer i ovennævnte række.
Bindingerne mellem carbonatomerne i stofferne i denne række er
en­keltbindinger. Der findes imidlertid også lignende stoffer, hvori der forekommer dobbeltbindinger mellem carbonatomer. Enkeltbindin­ger dannes af ét par elektroner, én elektron fra hvert af naboatomerne; mens dob­­belt­bindinger dannes af to elektronpar, to elektroner fra hvert af nabo-atomerne.

Carbon-carbon dobbeltbindinger

Carbon-carbon dobbeltbindinger
Det enkleste stof med en carbon-carbon-dobbeltbinding er ethylen. Også med en dobbeltbinding i molekylet kan der “hægtes” flere carbonatomer i række.




Forbindelser med flere dobbeltbindinger forekommer også, fx butadien. Tredobbelt­bin­dinger dannet af tre elektronpar forekommer også. Det enkleste stof med en tredobbeltbinding mellem to carbon­atomer er acetylen.


Acetylen

Det her beskrevne er grundlaget for hele den organiske kemi og dermed også for polymer- og plastkemien.
Forbindelser, der udelukkende indeholder enkeltbindinger mel­lem carbonatomerne, kaldes mættede, mens blot en en-kelt dobbelt- eller tredobbeltbinding gør stoffet til en umættet forbindelse.

Forside Generelt om plast Kemisk opbygning af plast Organiske stoffers opbygning