E-bogen er under udvikling og systemet vises i beta-version. Læs mere om udviklingen under Om denne e-bog. BETA

Indhold
PDF-Test PDF billedkataloger Bogen om plast Søg Generelt om plast Generelle egenskaber ved plast Termoplast Termoplastiske elastomerer Hærdeplast Forstærkningsfibre Plastbaserede kompompostimaterialer Arbejdsmiljø Det ydre miljø Genanvendelse og bortskaffelse Sprøjtestøbning
De første sprøjtestøbemaskiner Den moderne sprøjtestøbemaskine Sprøjtestøbemaskinens hovedelementer Sprøjteenhedens funktion Maskindyser og indløbsbøsninger Værktøjsopspænding Sprøjtestøbeproces og procesberegninger Kalkulation Inden produktionsopstart Sprøjtestøbecyklus Forskellige driftsformer og funktioner Sprøjtestøbemaskinens vedligeholdelse Sikkerhed ved sprøjtestøbemaskinen Indkøring med fastlæggelse af procesparametre Værktøjer og hjælpeudstyr
Treatning eller coronabehandling Værktøjsfremstilling Sprøjtestøbeværktøjets opbygning og hovedbestanddele Indløbstyper, placering og dimensionering Centraludstøder/indløbstrækker Udstøderkonstruktioner Værktøjsundbygningshøjder og forskellige udstødersystemer Temperaturregulering Formtemperaturens indvirkning på emnet Kølesystemer Datomærkning
Materialer Alternative sprøjtestøbeteknikker
Ekstrudering
Produkterne Ekstruder Processen Ekstruderens opbygning Processen fra granulat til produkt Generel klargøring inden opstart Indkøring og optimering Værktøjer og hjælpeudstyr Materialer Ekstruderingsprocesser Rørekstrudering Profilekstrudering Plade og planfolieekstrudering Monofilamentekstrudering Kabelisolerings- og kapperørsekstrudering Blæsestøbning Indkøring og optimering Hoveder og hjælpeudstyr Materialer Alternative processer
Termoformning
Termoformmaskinen Positiv- og negativformning Termoformningsmetoder Opvarmning Køling Afformning Materialeegenskaber, der har indflydelse på termoformprocessen Konstruktion af forme Konstruktion af overstempler Kontrol af emner fejl ved termoformning
Rotationsstøbning Fremstilling og forarbejdning af fiberforstærket hærdeplast Polyurethanstøbning Pressestøbning Gummiforarbejdning Sammenføjning Spåntagning

Højmolekylære stoffer

Adskillige af de højmolekylære stoffer er desuden polymerer eller højpolymerer. Ordet er græsk og kommer af poly
(= mange) og mer (= del). Beteg­nel­sen bruges om stoffer, hvis molekyler er sammensat af et stort antal ens dele eller enheder.

Polyethylen

Polyethylen
Polyethylen er opbygget ved sammen­sætning af et stort antal ethylenmolekyler.
Ethylgruppen

Ethylgruppen
Repetitionsenheden i polyethylen er ethylgruppen. Hvis der fx går 1.000 ethylenmolekyler til et polyethylen-molekyle, er polymerisationsgraden 1.000.

De stoffer, som polymerer fremstilles af, benævnes monomerer. Til en bestemt polymer svarer altså en bestemt monomer eller eventuelt flere be­stemte monomerer. Den monomer, der svarer til polyethylen, er ethylen.

Den enhed, der gentages i et polymermolekyle, kaldes en repetitionsenhed, og antallet af repetitionsenheder i et molekyle kaldes molekylets polymerisationsgrad.
Repetitionsenheden i polyethylen er ethylgruppen.

Hvis der fx går 1.000 ethylenmolekyler til et polyethylen-molekyle, er polymerisationsgraden 1.000.
Højpolymerers molekyler kaldes ofte for kædemolekyler, fordi de kan minde om lange kæder med ens led.

Adskillige af de højmolekylære stoffer, der forekommer i natu­ren, er også højpolymere, fx plantefibre, uld, silke og cellulose.